Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Dansk national Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
indtage Københavns Plads. Unionstiden er man færdig med,
den gik dybt i Folket, men den efterlod ingen Giftstoffer.
Med Danmark har man endnu noget uopgjort, det er ikke
altid lige let at blive klar over, hvad det er; det er mere en
übevidst Reaktion, en spontan Selvhævdelse, der forgrener
sig ud paa de merkeligste Omraader, afklaret er Situationen
ikke endnu. Der vil maaske gaa mange Aar. Men dette
paalægger de to gamle Nabolande en Forpligtelse til at være
dobbelt agtpaagivne overfor hinanden, til at lade den gen
sidige Forstaaelse bane sig Vej under de Misforstaaelser af
kulturel og politisk Art, der som en Taagebanke har lagt sig
mellem de to gamle engang forenede Lande.
Med Hensyn til Mangel paa gensidig Forstaaelse har de
to Lande ikke ret meget at lade hinanden høre, skønt jeg
nok tror, at man fra dansk Side har været mest karrig med
Forstaaelse i hvert Fald af de sidste Aars Udvikling. For at
bøde paa dette har jeg for nogle Aar siden skrevet et
Par Bøger om Norges indre Udvikling. De gik ud paa at
vise, at Uroen skyldtes to Kulturers Sammenstød; et euro
pæisk Rigsmaalsnorge, der havde videreført Traditionen fra
Fælleslilteraturen, og et skjult Norge, der nationalt var for
ankret i Dalenes Kulturer og gennem disse i Saga- og Snorre-
Tradition. Men Kampen mellem disse to Kulturer førte dem
mere ud i Ensidighed end til gensidig Befrugtning. Deres
Forhold var antitetisk ikke dialektisk. Hvert Land har natur
ligvis sin Spænding mellem en Rigskultur og en autochton
Folkekultur. Rigskulturen næres stadig af disse skjulte Kil
der. Norge har her en Særstilling, denne at dets Rigskultur,
saaledes som den er udtrykt i Rigsmaalet, ikke spænder over
hele Nationen. Det kan ikke nytte at nægte det. Selve Rigs
maalets vældige Udvikling i den sidste Snes Aar viser at noget
har været galt der. Samtidig har Landsmaalsbevægelsen rejst
sig som en Stat i Staten og en Litteratur i Litteraturen. Den
har skudt Rigsmaalet til Side og opbygget sig et Sprog paa
de rene norske Dialekter. Eller rettere: Ordet Dialekt er jo
galt. Thi det Rigsmaal, de skulde være Dialekt under findes
jo ikke. Snorres Sprog fik ikke Lov til at udvikle sig som
norsk Rigsmaal, det forgrenede sig langs Jorden ud i Dalene,
mens det officielle Kultursprog i mange Aar blev Dansk. Nu
rejser det sig igen i en Litteratur, der ikke er Distriktslitte-
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
