Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Dansk national Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk national Kunst.
ralur, men almen Nationallitteratur, jeg behøver blot at nævne
Navne som Vinje, Garborg, Duun, Uppdal, Ørjasæter, Aukrust.
Ingen af dem repræsenterer Afkrogsaanden, alle har jo netop
fundet frem til det særegnes Brydning med det almene. Men
heller ikke denne Kultur spænder over hele Norge, den ude
lukker den norske Udvikling paa Fælleskulturens Grundlag.
Her er vi ved det hvileløse i Kultururoen i Dag: Ingen af de
to Kulturformer kan undværes, men begge har de en Ten
dens til at udelukke hinanden. Denne hvileløse Uro kan
bedst studeres i en Mand som Hans E. Kinck. I ham stødte
de to Kulturer sammen og blev Dramaet i hans Forfatter
skab, det er betinget af Modsætninger, der ikke vil forliges,
de driver hinanden ud i Overdrivelsen, de taarner op for at
knuse hinanden til gensidig Undergang: «Sneskavlen brast»,
der jo blot i det store Format behandler «Herman Ek»s
Motiv.
Det er dette, det har været noget vanskeligt for Danskerne
at forstaa. Populært sagt tror de at det der her er kaldt
Landsmaalskulturen bare er en Slags forbigaaende norsk
Nationalisme. Det er et skæbnesvangert Fejlsyn. Inden for
Norges Grænser er der faa eller ingen, der deler det. Be
vægelsen har Bund i en historisk Virkelighed, der ikke lader
sig omgaa. Alle de bedste Kræfter i det unge Norge gaar
netop ud paa at finde en Maade, hvorpaa Modsætningen
mellem de to Kulturer kan blive frugtbar og til Gavn for
hele Riget. Det der sker i disse Aar er Forarbejder til en
Rigskultur. Man udbygger den bver fra sin Side, ofte under
Splid, Fremtiden vil afsløre, at netop gennem Modsætninger
nærmede man sig til hinanden for tilsidst at krone et Rigs
værk og et Norge, der har Fodfæste baade i Fælleskulturens
vaagne, udadrettede Norsk-Danskhed og i Sagakulturens indad
rettede, intime, grøderige Norskhed. Et Blodomløb kom mer i
Gang. Modsætningerne vil altid være der, men nu frigør de
hinanden, udfylder hinanden indenfor det større Sammen
spil, hvor Rigsmaalskultur og Landsmaalskultur forsvandt før
noget tredie, der ikke var de to lagt sammen, ej heller frem
kommet ved Tilpasning, men ved at den norske Aand, der
var til Stede i begge, havde overvundet Modsætningen og
Tvedragten til Fordel for et større og et dybere Fællesskab,
der ikke alene laaner Glans af Visionen om en Fremtid for
399
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
