Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Dansk national Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 «Samtiden» Hefte 6, 1928.
Jørgen Bukdahl.
er ikke en Jyde, der seiv i sin vildeste Fantasi har tænkt sig
Muligheden af at rejse Jysken som Rigssprog. Vor Kultur er
homogen, trods Hærgning, trods Indslag fra tysk, den er en
Organisme, hvis Pulsslag naar ud til alle og förbinder alle,
Lægesønnen fra København og Hyrdedrengen paa den jyske
Hede. København skulde siden fejre denne Lægesøn som
Holger Drachmann og denne Hyrdedreng som Jeppe Aakjær
paa Københavns Raadhus og hvad man ellers mener om
disse Festers Retimelighed, man fejrede i hvert Fald samtidigt
Folkets Samhørighed under Danskhedens Kulturbegreb. Vi
har haft en Kamp mellem dansk og tysk, der har virket dybt,
men det har været en Kamp mellem to National-Kulturer
og kan ikke sammenlignes med den norske Kulturkamp. De
nationale Modsætninger har altid ligget indenfor Rigsenheden,
de har været af dialektisk Art. Vi har ikke nogen Kamp
mellem to Kulturformer, men et frugtbart Sammenspil mellem
Jylland og Øerne. I vor Kulturorganisme har vi den almene
Spænding mellem en autochton Folkekultur, et indre Dan
mark, og en europæisk Civilisation (hvad der jo ogsaa gælder
den norske Rigsmaalskultur), det første giver Dybde og det
sidste Dimension. Sammenspillet giver Rumfølelsen i vor
nationale Kultur. De har gerne knebet med denne, da de
ydre Paavirkninger ofte var stærkere end det indre Modtryk.
Dette er Grundkarakteristiken af dansk Kultur, af denne kan
de nationale Egenskaber udledes. Først ogfremmest hint Smil.
Det er af dialektisk Art, det anerkender og undererkender paa
en Gang. Jeg behøver blot at nævne Kierkegaard, hans Værker
er en Essens af dansk Kulturudvikling, han er ensidig, det er
sandt, der er noget unaturlig! ved ham, som ved alle Essen
ser, det er ingen fri Udvikling, der er realiseret i ham, men
netop en Kulturudvikling; gennem sin Far den jyske Hose
kræmmer var han Almuebarnet, der erhvervede sig Tidens
ypperste Dannelse. Spændingen i ham mellem Reflektionen
og Almuesindet er Aanden i hans Værker, ganske det samme
er Tilfældet med H. C. Andersen, der ingenlunde var et Rarn
eller naiv, men det modsatte. De var begge mærket af Ham
lets Skygge. Jeg har før her i «Samtiden» nøjere udredet
dette.1 Vi er her ved dansk Kulturs Fare. Den at gaa til
Grunde i Dialektik, dette at Modsætningerne stadig udligner
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
