Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Dansk national Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
tiske Forbehold og Handlingen døde i dette gustne Overlæg.
Her er en af Grundene til den norske Litteraturs stærke Stil
ling i Danmark (før de babyloniske Tilstande). Især Bjørn
son. Hos ham søgte og fandt vi det vi manglede. For store
Dele af Folket blev han vor Anti-Kierkegaard. Jobs. V. Jensen
hang ved ham med sønlig Kærlighed, han blev for ham den
store Læge, en Profet for Livsoverskuddet i Udviklingen og
Nedarvingen (ogsaa af de erhvervede Egenskaber). For en
snævrere litterær Kreds gjaldt det samme Hamsun: han turde
gøre Liv og Kunst til ét. Han havde nok Komplekser og
Mindreværdighedsfølelse og andet psykoanalytisk Udstyr, men
Hæmninger af mere dialektisk Art ejede han ikke, han var
ingen Nøler eller Tøver, han førte sit Livs impulsive Kraft
præstationer over i sine Bøgers Illusion. Forfatterskabet er
jo i sin Bund en Autobiografi. Ingen har imponeret Køben
havn mere. Blot Henrik Pontoppidan smilede og sagde:
litterært Loppetheater! Det var et uelskværdigt Udtryk for
den Mikrokosmos Hamsuns Forfatterskab er. Men Udtrykket
gjaldt mere de maabende Danskere, der var svimeslaaet af
Hamsuns Kraftpræstationer, end Hamsun seiv. Pontoppidan
har senere virkningsfuldt udvidet sin Analyse af Forholdet
mellem Danmark og Norge, se «En Vinterrejse».
Det er her Nordmændene kan prøve at forstaa, prøve nt
trænge ind bagved Smilet til de sjælelige og nationale For
udsætninger. Og for at gøre dette behøver man ikke at rejse
til Danmark, man behøver blot at læse vor Litteratur især
i den sidste Menneskealder som Udtryk ikke alene for et
Litteraturliv, men ogsaa et Aandsliv. Nordmændene har
sikkert gennemgaaende set for litterært paa Danmark (en
Undtagelse er Bjørnson i sin grundtvigske Periode, Christoffer
Brunn, Anker og Arvesen). Men der er en Aandslivets Sammen
hæng, der ofte gaar paa Tværs af den litterære, og der fmdes
jo ogsaa et skriftløst Aandsliv; gennem de saakaldte døde
Aarhundreder har det under Fælleslitteraturen bevaret en
levende Tradition rundt i de norske Dale indtil det i disse
Dage ogsaa træder frem som Litteratur. Der findes ogsaa
et særligt litterært Aandsliv som det er Litteraturhistoriens
Opgave at fmde Sammenhæng og Mening i, men det betyder
dog mindre i Folkels samlede Udvikling end man skulde tro,
seiv om det i Danmark betyder mere end i de fleste Lande.
404
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
