Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Dansk national Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
det Misforholdets Psykologi han beskriver, Mennesket, der er
i Klemme mellem Ideal og Virkelighed. Men den gribende
Pathos i hans Værk er den Følelse, man har af hans paa
engang ømme og barske Samhørighed med sit Folk og sit
Land, den Undergangsangst, der tilsidst fik ham til at male
det Mene tekel paa Væggen der hedder «Mands Himmerig».
Aanden i hans Forfatterskab er dets uopløselige Forbin
delse af Selvransagelse og Tidsanalyse. Og han viser i alle
tre Hovedværker, hvordan de høje Idealer bryder i Stykker
og knuser deres Rærere, naar de skal realiseres i Hvci dagens
Liv og Gerning; derfor ender hans tre Hovedskikkelser.
Emanuel Hansted, Lykke Per og Torben Dihmer som Fan
taster, Nederlagsaanden var blevet en Sumpfeber, der tilsidst
forvandlede de levendes Land til de dødes Rige. Haai
dere har ingen vovet at tugte sit Folk, en mere bitter og
bedsk Drik er ikke blevet rakt os; men i Taushed og lak
nemmelighed er han blevet læst, man forstod at der var Læge
dom i den Selvransagelse, han tvang os til, del var Tilværel
sesletkøbtheden, han vilde til Livs, Øjebliksstemningen, Fan
tasteriet, Flugten for at undgaa Virkeligheden og dens Prøve;
af det blide, vege, fine Gemyt vilde han udfri Heroismen og
Tjenersindet, det der alene kan gøre Mands Vilje til Mands
Himmerig.
Det er Johs. Jørgensen, Sophus Claus sen og
Stuckenberg, der fører dansk Realisme som Naturalisme
ud i dens Konsekvens, ud hinsides godt og ondt; de kæm
pede sig igennem den og vandt hver paa sin Maade en ny
Virkelighed og en ny Menneskelighed. De blev Emigranter,
Hjemløsheden er den elegiske Pathos i deres Ungdomspoesi;
bag den store europæiske Opsang om Udvikling og hrem
skridt spurgte de om Lykke, de krævede ikke alene Virke
lighed, men ogsaa Sandhed, ikke en ydre, ikke den logiske
Rigtighed, men en indre, den Sandhed der frigør og person
liggør, «som opbygger» sagde Kierkegaard. Med Nietzsche
opdagede de, at Natten er dybere end Dagen tænker, siden
befæstede de store Franskmænd Raudelaire og Verlaine dem
i dette, og Symbolismen holder sit Indtog i dansk Litteiatui
som den første Reaktion mod Naturalismens Virkelighedssyn
og Menneskesyn. Hver reagerede paa sin Maade, som Emi
grant og med den germanske Ähasverusaand i sig blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
