Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Den tavse Kansler, Heinrich Brüning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tavse Kansler, Heinrich Briining.
ning vil jeg ligne ved den kølige Moselvin, der i smaa Rhin
byer drikkes af høje, slebne Glas.
Allerede i sin ydre Fremtræden er han den store Mod
sætning til Stresemann. Denne var ofte ved et glad Lag 1 utter
Latter. Briining er højest et affabelt Smil. Naar Stresemann
traadte frem, virkede han med hele sin Fysik. Briining holder
sig helst beskedent tilbage. Stresemann stod midt i det mon
dæne Liv. Han var Salonernes givne Midtpunkt. Briining
er en Asket, for hvem det at gaa ud til Middag er noget af
en Prøvelse. Til daglig kommer han ikke gerne udenfor de tre
Værelser i Rigskanslerpalæet, der udgør hele hans Lejlighed.
Stresemann var som Georg Brandes et ganske udpræget Kon
versationstalent. Briining hører hellere efter end han seiv
taler.
Navnlig i en Debat kan dog den tyske Rigskansler være
overmaade slagfærdig. Da Briand i en Tale havde kaldt den
franske Nation for Fredens Soldater, svarede Briining: «Vi
er Fredens Ofre.»
En Stresemann-Tale var som en frodig Bygmark, der i
Augustsolen allerede dufter af Brød. Briinings Taler er sarte
Vinranker.
Den ene var Købmandspolitiker, den anden en stille
Klosterbroder. Den ene Hanseat, den anden romersk Prælat.
Men tilsammen er de en stor Del af Tyskland.
Briining virker übetinget stærkest, hvor man sidder over
for ham paa Tomandshaand. Hans dybe Sanddruhed og rene
Vilje undlader da aldrig at gøre Indtryk.
Han er Statsmand, men ikke Folkefører. Det ligger inden
for hans Evner at gribe et Statsskibs Ror og føre det frelst
igennem Storme, men han kan ikke kaste sig ud i Kampen
mod Demagoger, der tænder Masserne i Brand. Ypperlig
som han er i Forhandlingen med de Faa, evner han ikke at
rive de mange med sig. Dertil er han for kølig og for skep
tisk. Dertil stiller han sig seiv for mange Spørgsmaal.
Ogsaa Briining kender Lidenskab, men han forstaar ikke
at gøre den til sin Politiks Tjenerinde.
Men hvem siger, at han, den sent modne, allerede har
givet alt, hvad han har at give? Han har altid sat hele sin
Arbejdskraft ind. Siden han gik ind i Politik, har han aldrig
haft Tid til Privatliv. Da han engang blev spurgt, hvorfor
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
