Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Den tavse Kansler, Heinrich Brüning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Bøgholm.
han ikke giflede sig, svarede han spøgende, at det havde han
virkelig ikke haft Tid at tænke paa.
Han har aldrig kendt til at spare sine Kræfter. Men hvor
han burde have givet sig seiv, nøjes han med at give sine
Tanker og sit Arbejde. Hans egentlig Seiv kommer aldrig
udenfor Studerekammeret. Han kan være undselig som en
ung Pige.
Der er de store Vidder over hans Politik, men den Maade,
hvorpaa han lægger den frem for Folket, kan virke trang
brystet. Der er de store Perspektiver over hans Arbejde, der gør
det til Statsmands Virke. Men hans Agitation er perspektivløs.
Den eneste fra Regeringen, der lejlighedsvis holder Agi
tationstaler er Treviranus, om hvem det siges, at naar han
aabner Munden er han uheldig.
Briining er en af vor Tids største Skikkelser. Og en af
de smukkeste. Han minder mig om Maleren Menzel. Som
denne er han gaaet fra Position til Position. Intel er bleven
ham skænket. Hver Stilling har han maattet erobre seiv. Han
er ikke Statsmand af Vuggens Gave, men af eget Arbejde.
Hans Familje kommer fra Leret og ikke fra Sandet, som
man siger paa Westphalens Bondegaarde. Vi træffer i den
jævnsides med smaa Bønder ogsaa Byernes Patriciere. Mo
deren var af en gammel Munster-Familje. I Skolen holdt
Heinrich Briining mest af de matematiske Opgaver, fordi de
med Mulighedernes Begrænsning altid kunde løses. Allerede
som Dreng fangede Dagens Politik hans vaagne Interesse.
Denne ytrede sig i, at han anlagde en Samling Udklip af
Byens katolske Blad. Og længe varede det ikke, inden han
ogsaa anskaffede sig andre Blade og nøje sammenholdt scrap
med scrap. Allerede her træffer vi den matematisk-naturvi
denskabelige Fremgangsmaade, der saa stærkt har præget hele
hans politiske Arbejde. Hans Filosofi bygger overalt paa det
størst mulige Antal af indsamlede lagltagelser. Bag hans
Taler staar Bind af Akter. Bag hans Ord ligger Rækker af Tal.
Overraskende virker det, naar man erfarer, at Walter
Pater var hans Yndlingsforfatter i de lange Studieaar, og at
der endnu i hans Skrivebords Gemmer ligger en ufuldendt
Afhandling om ham. Hvad kunde tiltale Briining ved denne
Dekadencens Teoretiker, a f hvis Skole en Oscar Wilde er
udgaaet? Var det Paters Opfattelse af Skønhedsværdiernes
422
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
