Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Den tavse Kansler, Heinrich Brüning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tavse Kansler, Heinrich Briining.
Relativitet? Hans strenge Krav om intellektuel Redelighed i
Beskrivelsen af de subjektive Indtryk?
Eller var det, fordi han repræsenterer den Brydning, der
gennem en indre Opløsning fører frem mod Borna? Hos
Mænd som Pater og Barrés overvindes Artismen fart pour
l’art-Bevægelsen gennem Trangen til en større Syntese.
Et romantisk Drag er ikke Briining fremmed, men han
lader det aldrig faa Magt over sin Politik, der er kølig som
Dr. Munchs. Han hører ikke til dem, Shelley kaldte Skyer
om Midnats Maane.
Han er maaske for tilbøjelig til at opfatte Temperamentet
som sjælelige Vildskud.
Først og sist er han en Viljens Mand. Det han oplevede
ude ved Fronten, har været afgørende for hans Liv. Tilvæ
relsen derude retningsbestemte hans Energi.
Ved Krigens Udbrud var han forgæves gaaet fra Indteg
ningskontor til Indtegningskontor. Der var ingen Brug for
Bogorme. Der var ingen Brug for blege Svæklinge. Der var
nok af de der var stærke. Men endelig lykkedes det. Og
en Foraarsdag i det andet Krigsaar drog han til Fronten i
Frankrig.
Han vidste knap seiv, hvad han vilde derude. Kun
dette vidste han, at hans Land var i Fare. Og saa dæmrede
det i hans Bevidsthed, at der var noget inde i ham seiv, der
nu vilde frem, en Følelse han kun anede der vilde staalsæt
tes som Vilje.
Han bragte Jernkorset af første Klasse med sig hjem.
Han var Kompagnifører hos Maskingevær-Skarpskytterne,
dette Korps af dristige, der var forrest overalt, hvor Kampen
var haard.
Her skabte han sig sin Filosofi, politisk, nationalt, soci
alt. Saaledes som Skarpskytterne laa herude, saaledes skulde
et Elitekorps være forrest i Kampen for det nye Tyskland.
Det skulde ikke være de høje Samfundsklasser, ikke de med
de store Titler og de fine Ordener, men det skulde være et
Fortjenesternes og Modets Aristokrati. Han holdt af dette
kølige, reserverede Ord: Aristokrati. Men han brugte det som
Fyrst Rohan og Fascismens Teoretikere. Det han vilde, var
et sjæleligt Aristokrati, en Elite af Mæn d.
I det wilhelminske Tyskland begyndte Mennesket med
423
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
