Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trygve Tveteraas: Publikum i åttiårene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trygve Tveteraas.
kastelig. Han nevner i denne forbindelse at Thaulow også
tidligere har malt skiddent vann i billeder «Fra Themsen og
Delaware». «Nu den naive Sammenblanding af hvad der er
uskjønt for Tanken, og det som er uskjønt for Øiet, er kanske
alligevel fuldt saa bereltiget som den hensynsløse Abstraktion.»
Publikum kunde ikke abstrahere Det så ikke en vak
ker larve, det så bare lingen, rent vann eller skiddent
vann, ren luft eller tåket og übehagelig. Det ønsket å stå i
en fri og überørt natur, men naturalistene plaserte isteden
falleferdige rønner fra byens østkant foran det. Kan man da
undres over at det blev forarget.
Men hvis publikum hadde en følelse av å stå overfor
levende natur ved et landskapsbillede, så var dette enda mer
tilfelle ved figurmalerier. Figurmalerier, det var levende
mennesker. Det er derfor ikke å undres over at det var figur
måleriene som samlet størst interesse ved kunstforeningens
utstillinger. Overfor disse kom publikum i sterkest affekt, ber
følte det størst glede og størst förargelse. En kritiker klager
derfor over at der males for lite figurer og for meget land
skap. «Jeg tror det kunde være paa Tide at komme til Klar
bed over at det smukkeste Stykke Landskab dog ikke eier
den Skjønhed og Interesse som et menneskeligt Fysiognomi,
og at der spildes for megen Kraft og Evne i denne evindelige
Beskuelse af Landskabet.» Som et eksempel på den store
interesse som et figurbillede vekker hos publikum nevner han
Hans Heyerdahls billede «Et døende Barn», som nettop på
den tid (1881) er utstillet i kunstforeningen
Kritikken over delte billede gir i den grad et begrep om
publikums mentalitet og kunstsyn, og særlig om dets naive
innstilling til motivet i billedet, at seiv om vi bare hadde
denne kilde til förståelse av åltiårenes publikum, så vilde det
allikevel stå levende for oss. For her var et billede med et motiv
som ikke kunde undgå å gripe publikum. Men samtidig var
billedet naturalistisk malt. Publikum blev derfor grepet og
forarget på en gang. Og vi får vite hvorfor det blev grepet
og hvorfor det blev forarget. Det kan derfor være av inter
esse å ta nogen av disse kritikker for sig.
Aftenpostens kimstanmelder gir tørst en orientering over
billedets innhold: «Historien er i al sin Enkelhed udmerket
fortalt; Henpaa Morgenstimden er Far og Mor pludselig
518
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
