Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ida Bachmann: Amerikaneren Eugene O’Neill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I would know peace.»
Og matrosene danner kor;
Amerikaneren Eugene o’Neill.
anden, nemlig den at rive muren ned menneske og menneske
imellem.
Sherwood Anderson taler i «Many marriages» om, hvor
vi ligner huse, ingen maa se ind i. Kun nu og da aabner en
cn dør og gaar ind, og da er lykken stor.
I «Desire under the Elms» rev o’Neill muren ned, og
alt, hvad han har skrevet siden, har været stormløb mod den
samme mur, der altid er tilbøjelig til at rejse sig igen.
o’Neill’s form er dramaet. Han er ligesom født til denne
form, idet han er opvokset i en skuespiller-familie og ogsaa
seiv har betraadt scenen nu og da, sidste gang i et af sine egne
fidligste stykker.
Da « Marco Millions» var udkommet (i 1927), fristedes man
til atspørge: hvornaar udgiver han sine digte? saa megen poesi
var der vævet ind deri. Men poesien var blot en af bag
grundene for «Marco Million»s egentlige essens: ironien.
o’Neill behandler heri det fortærskede emne; Babbitt, den
vestlige overfladiskhed, der er repræsenteret af Marco Polo.
Som baggrund for denne middelalderens Babbitt staar det for
ham lidet tlatterende Khublaikanske rige, der ikke bygger paa
denne verdens tant, men paa evig gammel visdom og poesi.
Det er denne modsætning, der gør, at det fortærskede emne
virker som nyt, og at o’NeiU’s satire her bliver hvassere end
cn Sinclair Lewis’s hele produktion over samme tema.
Marco, der ud fra sin civilisations tro over for Khanen
hævder, at han er skabt i Guds billede med en evig sjæl, viger
udenom med en dum vits, da Khanen gaar dybere ind paa dette
spørgsmaal. Han tør ikke forestille sig seiv død, «lad os ikke
tale mere om sjæl. I have got to succeed!»
Her er et eksempel paa, hvorledes poesien og satiren er
kædet sammen og fremhæver hinanden:
Prinsesse Kukachin elsker Marco Polo ugengældt, og hun har
provet paa at drukne sig; men Marco Polo er sprunget ud efter
hende og har reddet hende, tro mod Khanens bud om at tage
vare paa hende paa den lange sejlads. Da synger hun:
«If I were asleep in green water,
No pang could be added to my sorrow,
Old grief would be forgotten,
527
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
