- Project Runeberg -  Samtiden. Skildringar från verldsteatern / 1859 /
107

(1858-1859) With: Martin Schück
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Större uppsatser - Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Af P. G. A. (slut)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

På Albn sig reiate hver Fa»ge så brat,

Ei f5r blev i Helvede iyttet;

De lared om Dag og de lured om Nat,

De ändset ej Ilddragespyttet.

Og tredje Dagen, da Helhanen gol,

Og Gjenfärd kom alle tilbage,

Da skinned i Helvede Himmerigs Sol,

I Drömme slet ingen såe Mage.

Som Skyeme hvide med Sfjevnehob bleg
Gik Englene foran den bolde,

Og brat som en Sol han fira Dybet opsteg
Med guldröde Skyer til Skjolde.

I Helvede skinned Guds Herlighedsglands,
Guldfarved de Djävle kulsorte;

Men Murene rävned for Stråler i Dands,

Af Hängsél flöj Helvedes Porte.

Sig reiste de Fan ger nit alle på Stämd,.

Men dog kun for dybt at nedknäle.

Velkommen, velsignet, vor Frelsermand!

Det löd fira utalige Själe.

Nu "Adam^ hvo» er du?” blev hört med en Röst
Som Lärkens en Pinsedagsmorgen;

Da födtes i Helved den evige Tröst,

Sin Helsot fi«k Menneskesorgen.

Da Eva tog Ordet, gik Frelseren når
Og sagde: ”Min Sön og min Herre!

”Jeg ene det voldbe at vi ligge her,

”For jeg lod mig dåre, desvärr»!

”Den Slange, som krymper i Flammer sig nu,
”Sig bugted om Klögttrftets Grene,

”Den glimred som Guld og den sköd mig i Hu:
”Vi rådte for Yerden allene.

”JT rådfe for Himmel, J råds for Jord,

”Så hvisked den smigrende Stemme;

”Da blege og blå vi til Helvede for,

”Långt andet vi fik at fornemme.

”Men est du den Säd, mig blev lovet til Bod,
”Undfaoget og födt af en> Qtfmde,

”Da falder ej Moder omsonst dig til Fod,
”Förlädes ej grusomt berinde!”

Fra*Solöine milde to Tårer nu faldt,

Og uuderfuldb var dot at skua:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:52:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtidens/1859/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free