Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Erik Årup.
Lob var kommet til Kundskab
om, gik jeg om Aftenen til
Kongen. Jeg viste H. M. Faren
ved at nægte at underskrive
Fæiledsforfatningen, der paa en
Maade forelaae som fait
ac-compli, men fordulgte heller
ikke paa den anden Side, at
en kgl. Stadfæstelse af denne,
der endnu i höiere Grad end
Kundgjorelsen af 30. Marts
ikke blot vilde blive betragtet
som en Opgivelse af
Over-eenskomsten, hvorefter idet mindste i Tiden, Londonertractaten var
bleven afsluttet, men ogsaa virkelig var det, kunde medfore de
far-ligste Complicationer med Udlandet. Mit Raad var derför at söge at
forhale Underskriften, indtil det laae klarere for, hvorledes
Udlandet betragtede hans factiske Tronbestigelse, eller
idet-mindste indtil man fra Holsteen havde Underretning om, hvad
der rörte sig der i Anledning af hans Succession. Efter at
have hört opmærksom paa mig, rakte Kongen mig Haanden og
sagde: »De vil ikke bryde Staven över mig, ifald jeg
underskriver».
Det var mig fra dette 0jeblik klart, at Kongen allerede
den næste Dag vilde stadfæste Förtätningen, hvilket ogsaa skete
den næste Morgen (Onsdag d. 18). Imidlertid havde en Ven
af mig besogt mig Tirsdag Aften og fortalt mig, som noget
aldeles paalideligt, at Paget havde betegnet det som et höist
farligt Skridt for Kongen — at stadfæste Förtätningen — Noget
som Alle, der var ham hengivne, maatte fraraade H. M.
Endnu samme Aften skrev jeg til Paget, at jeg önskede at
tale med ham, og i en Samtale, som vi havde sammen, og
hvori han beständig fastholdt, at han kun talede som
Privatman d, og hvori jeg flere Gånge fandt Anledning til at bemærke,
at jeg, aldeles uopfordret af Kongen, sogte at erfare hans
Mening, ytrede han, at han ikke kunde Andet end at
til-raade Kongen at underskrive. Han frygtede, som jeg, de
nærmest liggende Folger af en Vægring. Han gjentog endnu,
da jeg gik, at den af ham udtalte Mening havde en aldeles
personlig Characteer, da han endnu ikke havde Anelse om,
hvorledes hans Regering betragtede Sagen. Dette »endnu ikke»
betonede han stærkt. Onsdag Eftermiddag gik jeg ätter, efter
hans Anmodning, til ham, og nu sagde han mig — han vidste
dengang hvad det var skeet i Statsraadet —: »Jeg har Grund
Kongen at stadfæste
Fællesfor-fatningen, —
Omstændighe-deme gjorde det til en
Nod-vendighed. At optræde paa en
saa bestemt Maade mod den
almindelige Mening vilde have
været i hoiste Grad uklogt og
farligt for det nye Dynasties
Grundlægger, saa meget mere
som Folket var besat af
Scan-dinavisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
