Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
David og Hall.
155
1874 80 aar gammel. Nu er det sändt nok, at siden vört
40. aar svækkes ved den begyndende senilitet vor
hukom-melse, men sikkert virker mellem det 70. og det 80. aar
det senile hukommelsestab hojst forskelligt, fordi den
men-neskelige fysik og psyke i saadanne sene aar er undergivet
saa mangfoldige indflydelser. For Davids vedkommende giver
hans to beretninger os en maalestok. Han har fra han var
70 til han blev 80 kun glemt meget lidt af, hvad han for ti
aar siden oplevede. Hans fasteste erindringer er som næsten
alle menneskers ogsaa i de yngre og kraftigere livsaldre
knyttet til synsoplevelser. Han ser for sig grev Holck og
husker derved, at denne begik en fejl ved allerede 15. novbr.
at tiltale Christian 9. med Deres Majestæt; han ser for sig
den lille trappe i det gule palæ, hvor han mandag morgen 16.
novbr. m0dte kongen, der ilede til proklamationen; han husker
tydeligt, hvorledes etatsraad Gröne saa ud, da han »noget
hædsblæsende» forlangte af ham, at lian skuide opfordre
kongen til at underskrive novemberforfatningen. Men tiden
er udvisket og sammenskudt for ham, som den altid er, naar
man i senere aar vil se tilbage; derför tror han i 1874, at
kong Christian allerede ved proklamationen 16. novbr. havde
lovet ministrene at underskrive. Dette er en af de meget
faa hukommelsesbrist i 1874-beretningen; iovrigt er Davids
hukommelse i 1874 saa levende som nogensinde; han vil og
kan netop i 1874 huske og i sin beretning fremdrage
kends-gerninger, som han i 1863 lod uomtalt.
Vi maa da s0ge förklaringen af de meget fremstaaende
forskelligheder mellem Davids to beretninger deri, at de maa
have h0jst forskellige motiver; at de hver for sig er skrevet
ud fra et motiv, ud fra en tendens, som man vilde sige, hvis
talen var om middelalderlige kilder, der gjorde det naturligt
og selvf0lgeligt for David, at han maatte fremstille de samme
kendsgerninger, som fra hans 70. til 80. aar var velbevaret i
hans erindring, i et saa forskelligt lys.
10. Motivet til 187b-beretningen. Motivet til beretningen
af 1874 angives bestemt af forfatteren selv og ligger lige i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
