Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks krise 1863.
21
paavist, at de indbyrdes er aldeles modstridende. Vi maa
gaa over til at drøfte de eneste spørgsmaal, der kan rejse
sig heraf for den kritiske historiker og som er: hvorfor er
de urigtige? og hvorfor er de modstridende?
Hvorfor Davids beretning af 1863 er urigtig, har jeg
paavist i min tidligere afhandling. Men hvorfor er Pagets
depesje urigtig?
Sir Augustus Paget var siden 1859 engelsk gesandt i
København. Han havde, som det næsten altid gaar
gesandter i fremmede lande, der jo kun ønsker helt at forstaa det
folks tankegang, hos hvilket de er akkrediterede, i den grad
levet sig ind i det herskende nationalliberale tænkesæt, at
han i krisedagene 1863 var en overbevist tilhænger af
ministeriet Hall og aldeles enigt med dette i, at
novemberforfatningen maatte underskrives og gennemføres. Dertil kom
yderligere, at han nærede en aldeles afgjort modvilje mod tyskerne
og ganske særligt mod Bismarck: »he appears to me in the
light of a lying scoundrel who is trying to trick us all»,
skrev Paget 19. novbr. 1863 til sin engelske kollega i Berlin K
Da han samme dag skrev sin depesje til sin regering,
havde han imidlertid haft den ubehagelige oplevelse 17. novbr.
at modtage et telegram fra denne, hvori earl Busseli bestemt
udtalte som den engelske regerings opfattelse, at kong
Christian 9. helst burde udsætte sin underskrift paa
novem-forfatningen. Intet under, at sir Augustus blev nervøs;
telegrammet viste, at han befandt sig i fuldstændig
uoverensstemmelse med sin regering. Slemt var det, at han i de
foregaa-ende dage havde udtalt sig til forskellige betydende
personligheder ud fra sin egen opfattelse; til David havde han søndag
aften sagt, at efter hans private mening burde kongen
underskrive; dette havde han mandag formiddag gentaget overfor
den preussiske gesandt Balan. Men værst var det, at han
ud fra denne sin forblindede tro paa, at han hermed var i
overensstemmelse med sin regering, haardnakket havde nægtet
at indhente en meningstilkendegivelse fra denne. Hvilket
held, at han dog paa dette punkt havde givet efter for Davids
1 Dansk hist. Tskr. 9 R. VI, 164.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
