Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Erik Årup.
ord for at fastslaa, at her hjælper ikke løs tale om ubevidst
tilskyndelse uden nogensomhelst bevidst tendens. Nej, en saa
oplagt, frit opfundet løgn er og bliver en bevidst tendentiøs
forvanskning ogsaa i en firsindstyveaarig mands mund,
endsige pen. Det er denne afgrund, en stringent tænkning over
konsekvenserne af at antage, at Davids beretning af 1863 er
rigtig, fører historikeren hen til — det er forstaaeligt, at prof.
Friis i sidste øjeblik viger tilbage fra afgrunden, skønt han
burde styrte sig deri.
Her maa det ikke glemmes, at Davids beretning af 1874
er meget omfattende, idet den skildrer hele ministeriet
Bluhmes tid helt op til det 1865 afløses af ministeriet Frijs.
Det er en klar og meget interessant beretning til dansk
politik i disse aar, skrevet af den månd, der da var landets
finansminister og vel oftest dets faktiske konseilspræsident.
Dens hovedemne er skildringen af Davids forhold i disse
egenskaber til kongen og hoffet; en vis bitterhed hos forfatteren
mod kongen mærkes helt igennem, men giver sig intetsteds
saa-danne udtryk, at antagelsen af en saa formidabel indledningsløgn
ligger indenfor mulighedernes grænser. Ja, heller ikke
»tidsafstanden» eller »alderens indvirkning ved hukommelsestab og
erindringsforskydning» er momenter, der kan komme i større
betragtning hos den, der gennemlæser den hele beretning.
Nej, Davids meddelelse af 1874 om, at han søndag aften
15. novbr. 1863 i kong Christians ærinde havde en samtale
med den engelske gesandt sir Augustus Paget for at formaa
denne til at indhente en tilkendegivelse fra den engelske
regering om dennes syn paa spørgsmaalet om kongens underskrift
paa novemberforfatningen bliver staaende som et
førstehaands-vidnes meddelelse om en urokkelig historisk kendsgerning.
Heraf følger, at saavel Davids beretning af 2. decbr. som
Pagets depesje af 19 novbr. 1863 paa dette afgørende
hovedpunkt maa være urigtige1. Men desuden har jeg ovenfor
1 Dette indser prof. Friis mærkeligt nok selv, Dansk hist. Tskr. 9 R. VI,
205: hvis man vil anse Davids beretning af 1874 for rigtig, bliver der ingen
anden mulighed tilbage end at forkaste de to samtidige, helt primære (sic)
kilder,, beretningerne af november—december 1863.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
