Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik.
229
Paa dette Tidspunkt er det, at den saakaldte
»merkantilistiske» Politik træder frem, hvilket vil sige, at Staten nu
i ganske anden Grad end tidligere aktivt griber ind i
Landets Erhvervsforhold, med andre Ord begynder at føre
aktiv Erhvervspolitik. Den blide Medbør havde slemt Sindene
optimistisk. Man troede sig nu stærk nok til ikke stadig at
lade Udviklingen føre sig frem og vilde nu selv tage et Tag
med. Den i økonomisk Henseende nye Tid var kommet
ude fra baaret frem af en Verdenskonjunktur og syntes
stadig at vare ved. Denne Højkonjunktur tog Statsmagten som
noget permanent og udbredte derfor sit Vingefang for at
udnytte den bedst muligt. Det kongelige Kancelli fik saaledes
nye Opgaver under Christian den Fjerdes Regering. Medens
man tidligere havde holdt sig ret isoleret, fik Kancelliet Ordre
til at orientere sig, at kige ud af Vinduerne og se, hvad der
foregik i den store Verden. Nu sætter den Handels- og
Industripolitik ind, som kaldes den merkantilistiske, og hvis
Hovedformaal var gennem Statsforanstaltninger, Monopoler,
Toldbeskyttelse, Støtte til Erhvervsforetagender eller ren
Stats-drift at skabe Landet den Aktivhandel, som da i
overvejende Grad var paa Hollændernes og andre »udlændiske»
Hænder. Herved og ved Oprettelsen af en Industri, der var
i Stand til at forsyne Hjemmemarkedet, vilde man gøre sig
uafhængig af Udlandet og gennem en kombineret Handel
og Industripolitik skabe sig den gunstige Handelsbalance,
der skulde skaffe et Overskud i Landets Favør i Form af
klingende Mønt. At man paa det daværende Tidspunkt
skulde have bygget paa udenlandske merkantilistiske
Teoretikere, altsaa væsentlig engelske, forekommer usandsynligt,
derom foreligger intet, og vi er saaledes fritaget for en
historisk Prøvelse af, hvad man i Danmark har forstaaet ved den
meget omdisputerede gunstige Handelsbalance \ Det
verdensøkonomiske Overblik var jo i det 17. Aarhundrede ikke
overdreven stor og Kendskabet til socialøkonomisk Videnskab
ikke dyb. Mere end fastslaa, at det man gennem dette prak-
1 Jf. . dog Jul. Schovelin i Fra den danske Handels Empire. Kbhvn.
1899, 65 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
