Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Albert Olsen.
tisk politiske System vilde opnaa, var en gunstig økonomisk
Stilling i Forhold til andre Nationer*, kan man vist ikke
ialfald for den danske Merkantilisme med nogen Ret gøre.
Den souveræne Magt repræsenteredes af Kongen og
Rigsraadet, og begge Parter var i Starten Tilhængere af denne
Politik, begge mente de at have Fordel af den. Kongen har
det staaet klart, at en stærkere Borgerstand vilde betyde en
Styrkelse mod Kongedømmets Kontrapart, den paa sine
Privilegier pukkende Adel. Men endnu klarere har det staaet
Kongemagten, at den ny eventyrlige Tilstand, der saa smaat
fortonede sig i Horizonten, kunde forlene den med forøget
Glorie. Christian den Fjerde har selv givet et karakteristisk
Bidrag til Forstaaelsen af Kongedømmets Stilling til den ny
økonomiske Politik. I et af sine Breve skriver han om et
Foretagende, at det forhaabentlig vil blive »Os til Ære og dennem
(de participerende Købmænd) med Guds Hjælp uden Skade».
Men ogsaa Rigsraadet var ivrig Tilhænger af den
merkantilistiske Politik. Som Adelens udøvende Regeringsorgan
maatte denne Stands økonomiske Interesser være en
afgørende Faktor for dets Stilling. Raadet maatte værne
Adelens Privilegier og søge at skaane denne for de ilde sete
frivillige Kontributioner. Et udmærket Middel hertil saa
Rigsraadet i den nye Politik, som man forventede vilde skaffe
Landet større Rigdom og gøre Borgerstanden til et bedre
Skatteobjekt. Herved fik man en Garanti for, at de frivillige
Kontributioner ikke vilde blive krævet ait for ofte. Naar
der derfor af og til spores en Meningsforskel mellem den
temperamentsfulde Konge og det mere forsigtige Rigsraad,
var det Tempoet, ikke Vejen, man var uenige om. Man gik
da de Veje, som allerede var prøvede mange Steder i de
store Handels- og Industrilande, navnlig England og Frankrig,
og indførte Monopoler, Privilegier, Beskyttelsestold o. s. v. 2
1 Jf. E. Bosse: Arbejdslæren. Oslo 1927, 191 ff.
2 Saaledes Monopoler navnlig i England i 16. Aarh. (Brentano: Eine
Geschichte der wirtschaftlichen Entwickelung Englands II. Jena 1927, 26
ff. og 176 ff). Beskyttelsestold var prøvet i Frankrig siden 1539 (See:
Fran-zösiche Wirtsschaftsgeschichte I, 108), Aktieselskaber var kendt i England
siden 1553 (Bussisk Kompagni).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
