Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Albert Olsen.
Subsidiepenge gav Staten en långt bedre Likviditet end
tidligere. Den var saaledes ganske anderledes i Stand til at
fremme en merkantilistisk Politik, der krævede dels Tilskud
til nye Foretagender dels og navnlig Afsavn af Indtægter
gennem den Toldbeskyttelse, der ydedes
Erhvervsforetagen-der. Efter den første mislykkede Deltagelse i den store
nordiske Krig havde Landet Ro til 1709. I disse Aar
forbedredes Status meget betydeligt, hvortil hollandske og
engelske Subsidier bidrog deres. 1705 er Gælden nede paa
857,627 rdl. \ Men saa kom Krigen til 1720 med store
Byrder, og nu gik det atter ned ad Bakke, og der kom
atter som saa ofte før under en Krig Møntforværring. For
første Gang i dansk Historie tog man nu Sedler med i
Inflationens Brug. I Slutningen af Tyverne var Statens
finansielle Stilling ikke ait for god, men dog ikke
katastrofal, idet Gælden var vokset til det samme som omkring
1690. 1726 og 1727 havde man reduceret Krigsmønten og
skabt en udmærket Kurantmøntfod, men den derved
fremkaldte Deflation gjorde ikke Situationen bedre.
Men hertil kommer det andet vigtige Moment, at den
danske Borgerstands Velstand var i god Fremgang. Det er
et fælles europæisk Træk, at det afgørende Skridt til
borgerlig Rigdom fandt Sted i sidste Halvdel af det 17.
Aarhund-rede 2, ikke uden Forbindelse med de store Udbytter Handelen
i disse Aar afkastede. Det samme var Tilfældet for Danmarks
Vedkommende og da særlig for København. Det skyldes
ikke først og fremmest »Residensen», at Københavns
Indbyggerantal voksede fra 30,000 i 1650’erne til 40,000 i 1670’erne,
60,000 i 1690’erne og 70,000 omkring Aar 1700, men Byens
økonomiske Fremgang. Et Maal herfor har vi i
Skattebyrdens Fordeling. I Aarene 1663—75 bar Byerne 23 p. Ct. af
Skatterne, skønt kun en Sjette- eller Syvendedel af Landets
Indbyggere boede i dem. Af Byernes Skatter faldt 35 p. Ct.
1 Overstaaende bygger paa Extrakt af og Bilag til Zahlkammerets
Regnskaber i Rigsarkivet.
2 W. Sombart: Der moderne Kapitalisms. II. 1, 217.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
