Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik.
243
paa København K 1680—91 bar Land, Købstæder og
København henholdsvis 68, 16 og 16 p. Ct. og 1692—99
henholdsvis 70, 12 og 18 p. Ct. Københavns Andel af den samlede
Byskat var stadig stigende og udgjorde — fraregnet
Konsumtionen — 58 p. Ct. af det samlede Beløb i Aarene 1692—
99 2. Hertil kan saa til yderligere Illustration føjes, at mellem
40 og 50 p. Ct. af den samlede Toldindtægt erlagdes i
København. Billedet af en Stat i stærk økonomisk Vækst er
ganske evident. Opsvinget skyldtes i ikke ringe Grad de
store Søkrige mellem Frankrig, England og Holland om
Herredømmet paa Havene, idet disse gav dansk Handel og
Skibsfart gode Muligheder og ogsaa tilførte dansk Handel
øget Kapital, idet adskillige kapitalstærke Købmænd søgte
dansk Statsborgerret for at kunne drive deres Handel
uforstyrret under neutralt Flag. En saadan Type var Jøden
Jacob Abensur, der paa et Tidspunkt havde over tredive
Skibe sejlende under dansk Flag. Den danske Skibsfart fik
tillige i disse Aar en værdifuld Tilvækst i Form af
Indvandring fra Holland og Tyskland, og den danske Koffardiflaade
tog til i Omfang. Deltagelsen i den store nordiske Krig
bragte nogen Forstyrrelse, men som altid i urolige Tider
var der Penge at tjene. De Klageraab, man omkring 1702 —
03 hørte fra københavnske Storkøbmænd, skal vist ikke
tages ait for bogstaveligt. Vel var der mange Kaprerier af
danske Skibe, men dette viser jo netop, at der var noget at
bestille for dansk Handel og Skibsfart. Told- og
Konsumtionsafgifterne var da ogsaa stigende i Aarene 1700—1709 3.
Under Krigen faldt de kraftigt, men rettede sig saa atter
op. Hvor stor Københavns Overvægt var, fremgaar af, at i
1708 var Tolden 147,665 rdl. og Konsumtionen 273,968 rdl.,
hvoraf der paa København alene faldt henholdsvis 93,246
1 C. Christiansen: Bidrag til d. da. Statshushold. Kbhvn. 1908 I,
374 ff. Jeg kan ikke være enig med Christiansen i hans udmærkede Værk
i, at Landet skulde have større Skattebyrder end Byerne.
2 C. Christiansens anførte Skrift 11, 694 ff.
3 De var i disse Aar svingende mellem 116,323 rdl. og 201,121 rdl.
(Jf. Bilag og Ekstrakter til Zahlkammerets Regnskaber.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
