Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik. 253
en Række mindre Manufakturer — 1 Hattefabrik, flere
To-baksspinderier, 1 Oliemølle, 1 Sæbesyderi, 1 Glaspusteri, 1
Vantmageri, 1 Luntespinderi o. s. v. Men mest
interesserede Regeringen sig for Tekstilindustrien. 31/i2 1668 kom der
Forbud mod Indførsel af Fløjl, Silke- og Gyldenklæde. I
1680’erne og 1690’erne kom flere Tekstilmanufakturer til
(Kniplinger, Uld og Klæde), og de Reformerte fik udvidede
Privilegier, særlig hvis de befattede sig med Fremstilling af
Uld og Klæde, og deres Privilegier udstraktes til ogsaa at
gælde andre Silkevævere. Der blev givet flere Monopoler
blandt andet paa Fabrikation og Sälg af Skæreknive og Høleer
paa Fyen og Sjælland, paa Stivelse- og Sæbefabrikation,
Sukker-raffinadering o. s. v. 1655 kom en ny Toldrulle i absolut
merkantilistisk Aand, den afløstes 1672 af en anden, dikteret af
merkantilistiske og delvis fiskale Hensyn. Den indeholdt en
Mængde Forhøjelser og tillige Forbud mod Udførsel af danske
Raaprodukter, som Staten ønskede forarbejdet i Landet,
saa-ledes Uld, Fjer, Dun, Huder og Skind samt selvfølgelig
Metaller, der ikke maatte gaa ud af Landet. Samtidig blev der
for at sikre Byerhvervene billigt Brødkorn lagt Udførselstold
paa danske Landbrugsprodukter. En ny Toldrulle af 1683
var endnu mer protektionistisk end de foregaaende. Denne
Rulle blev man dog hurtig nødt til at ændre, fordi den
forbød Indførsel af Varer, som den indenlandske Industri slet
ikke kunde fremstille, og fordi den bragte en Række
Forviklinger med Hollænderne. Ved Toldrullen af 1686 blev
Bestemmelserne af 1683 betydelig modificeret, dog uden at
tilfredsstille Hollænderne, der krævede alle
Industriprivilegier fjernede. Dette skete dog langt fra, og en Toldrulle af
1691 er i Realiteten ikke stort forskellig fra Toldrullen af
1686. 1701 gennemtvang Hollænderne en Toldlovgivning,
der løsnede den merkantilistiske Skrue noget. Ret længe
varede dog denne større Frihed i Omsætning ikke. I
Begyndelsen af det 18. Aarhundrede blev der udstedt
Privilegier for nye Manufakturer og større
Haandværksvirksomhe-der, og disse brød snart Toldrullens Bestemmelser.
Toldrullerne fyldtes atter hurtigt med nye Forbud og højere Sat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
