Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Albert Olsen.
ser til Ophjælpning af den danske Industri. Man maa dog
gøre sig det klart, at det i denne Periode er Forbudene
snarere end Toldsatserne, der gjorde den »merkantilistisk» *.
Tolden var højere i København end i Provinserne, hvilket
havde sin ganske bestemte Grund. København var og skulde
først og fremmest være Industriens Hovedsæde i Danmark,
og de københavnske Manufakturer skulde der skabes de
bedste Afsætningsmuligheder for. Man blev, belært af bitre
Erfaringer, klar over, at det ikke omgørende lod sig gøre at
overtage hele Hjemmemarkedets Forsyning, og derfor fik
Provinserne foreløbig Lov til at skøtte sig selv, ogsaa fordi
de som Afsætningsmarked var underordnede. Med
Undtagelse af enkelte Byer indførtes der intet Klæde til
Provinsen 2. Den lille Borger og den fattige Bonde havde
ingen Penge, der stod Klæde paa. Der indførtes fra
Provinserne for adskillig flere Penge Husflids-Tekstil end Importen
androg.
Imidlertid vandt Industrien dog betydelig Terræn i
København. 1682 regner man, at der i alle danske Fabrikker
ikke beskæftigedes over 200 Arbejdere 3. Antallet af
Industriarbejdere steg imidlertid stadig omend ikke jævnt paa
Grund af de Afbrydelser, som Krig og Pest medførte. Man
maa dog meget vogte sig for at overdrive Omfanget af denne
Fabrikation. For at støtte Klædefabrikationen fik
Fabrikkerne i 1705 en Bestilling paa 87,261 Alen Klæde og 51,757 3/4
Alen Bay till Landmilitsen. Imidlertid kunde
Klædefabrikkerne, 5 ialt, deriblandt Børnehuset, kun paatage sig at
levere de 79,000 Alen og maatte endda udbede sig længere
Leveringsfrist. Kommercekollegiet gjorde i den Anledning
Kongen opmærksom paa, at Mestrene endnu var faa, men
1 Toldregnskaberne for 1731 viser for Provinsen for Klæde og
Tekstilvarer Satser paa 16—20 %. Tolden paa uldne Strømper var 16 Sk., Værdien
ca. 40 Sk. altsaa en Beskyttelse paa 40 %. I København var Tolden navnlig
for Silkevarer betydelig højere.
2 Toldregnskaberne for 1731 viser, at Importen af Tekstilvarer til
Provinsen dette Aar beløb sig til nogle faa tusinde Rigsdaler.
3 Rawert: Danmarks industrielle Forhold. Kbhvn. 1850, 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
