Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik.
255
Leverancen til Militæret vilde styrke deres Position, saa de
hurtig vilde vinde Debit hos Indbyggerne i Landet1.
Klædefabrikationen vandt da ogsaa frem. Daarligst gik
det Silkemanufakturerne, der nærmest var anlagt for Hoffets
Privatfornøjelse. »Silkemanufakturerne er for Eders
Majestæts Hofstab uforbigængelig» siger Kommercekollegiet2. Der
var i 1705 kun 6 Silkevævere tilbage, »de har ikke været i
deres forrige Tal indtil 25 at conservere». Man indkaldte 6
Vævere fra Stockholm, men var i den pinligste Forlegenhed
med dem, og de arme Folk forlangte saa enten Arbejde
eller Rejsepenge tilbage. Man valgte at forhøje Tolden paa
Silkevarer, »hvorved det skulde haabes, at de kunde finde
Particulière Forliggere». I 1720’erne kom et større
Uldmanufaktur og en Lærredsfabrik, hvilken sidste forøvrigt gik
godt og gav et pænt Overskud til Interessenterne.
Ved en lige efter Tronskiftet 1730 foretagen
Undersøgelse kom man til det Resultat, at der aarlig indførtes for
30,000 rdl. Klæde- og Manufakturvarer. Dette vil sige, at
Tekstilfabrikationen, drevet af enkelte større Manufakturister
og større Dugmagere, er vundet betydelig frem i
Sammenligning med 100 Aar forud, idet Importen er gaaet ned til
det halve, samtidig med at Hovedstadens Befolkning er
tredoblet. Hele Fremskridtet falder faktisk i den Periode, der
ligger efter 1660.
Vi kan saaledes konstatere en absolut Fremgang i
Produktionen. Til denne har Staten maattet yde sit Bidrag,
dels som Aftager til Militær og Hof, dels ved minskede
Toldindtægter, hvorimod direkte Tilskud ikke har spillet nogen
Rolle. Endvidere har den merkantilistiske Politik ramt den
købedygtige Del af Befolkningen, Adelen og den velhavende
Borgerstand. Ait i ait maa denne Skade sikkert siges at
have været minimal og intet mod, hvad Godsejernes
Udbytning af Bonden skadede Landet. At Monopolerne skulde
have anrettet større Fortræd ved at holde anden privat Fore-
1 Kbhvns Raadstue Arkiv. Kommerce-Kollegiet 1704—08.
Memorialprotokol.
2 Raadst. Ark. Kommerce Kollegiets Memorialprotokol 10/i og 3/io 1705.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
