Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Svend 2.s Biografi.
97
De anskuelser, Adam selv nærede om Adalbert og Svend,
kom imidlertid først senere frem i hans frimodige og højst
selvstændige skrift. I 1068 var det for ham som
Bremerbis-pens udsendning først og fremmest vigtigt at fastslaa, at
Svend var en ivrig ven af kristendommen og af
Bremer-kirken. Svend selv var yderst villig til at give ham materiale
til underbyggelse af denne opfattelse; allerede hans egen
uforbeholdne beretning om hans fangenskab hos erkebisp Alebrand
gav udtryk for hans beundring for Bremens og dets erkebisps
magt og rigdom. Adam noterer ydermere med
tilfredsstillelse, at kong Svend selv med billigelse har fortalt, at den af
den engelske erkebisp Ailnoth ordinerede og af kong Knud
afsendte bisp Gerbrand paa rejsen til Danmark blev fanget af den
bremiske erkebisp Unwan og tvunget til at aflægge troskabsed
til Bremen V I alle Svends udtalelser laa for Adam en
utvivlsom tilkendegivelse fra Svends side af, at Danmark under
ham som konge vilde slutte op som et led i den bremiske
kirkeprovins. Men dette var jo ogsaa netop det afgørende
indtryk, som Svend med alle sine mangfoldige fortællinger
om allehaande ting maatte ønske, at Adam bragte med
hjem til Bremen; han maatte dær kunne forsikre, at Svend
virkelig var oprigtig ven af Bremerkirken. Efter
skilsmissesagen og efter nederlaget i Nisaa 1062 havde Svend endelig
indset, at som vikingekonge var det ham ikke muligt at
hævde sig. Hans kloge moder Estrid viste ham da vistnok
ny vej, idet hun ved at skænke de 50 bol jord i Gøngeherred
til Roskildekirken og ved at paabegynde opførelsen af en
stenkirke i Roskilde i stedet for den gamle trækirke skaffede
store og senere tilføjelse til 3. bog, III, 72, Schmeidler 220. Alle andre
karakteriseringer af Svend hos Adam gælder, bortset fra tyrannus og superbus, jfr. ovfr.
83 anm. 2, kun hans viden: veracissimus Adam I, 48, III, 23, Schmeidler 48,
166; prudentissimus Adam II, 38, III, 72, Schmeidler 99, 220; litterarum eru.
ditus Adam III, 54 Schmeidler 199; scientissimus Adam IV, 21, Schmeidler
250. Adams ironi er dog tydelig nok i III, 57, Schmeidler 203, hvor han
kalder den bedrageriske forvalter af de fattiges midler, selve domprovsten i
Bremen, for fidelis dispensator et prudens, og siger, at erkebispens
sanctis-simi vicarii huserede i erkebispedømmet som ulve.
1 Adam II, 55, Schmeidler 116.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
