- Project Runeberg -  Scandia / Band IV. 1931 /
98

(1928-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

Erik Årup.

sig og sin søn en ven i den mægtige Roskildebisp Vilhelm 1.
Svend fulgte, klog som han var, hendes raad. Han var
dengang henved 50 aar; havets saltsprøjt og kampens tilfældighed
smagte ham vel knapt saa godt som før; han saa, at der i
forbundet med den bremiske kirke var en stor fremtid for
ham som dansk konge. Kirken trængte i Danmark til som
i de andre europæiske lande at have en verdslig
øvrigheds-magt, den til enhver tid kunde henvende sig til, faa sine
særrettigheder bekræftet af og bringe i anvendelse, naar
landets stormænd nægtede kirken lydighed. Svend besluttede
sig til at opgive fjendskabet med Adalbert over skilsmissen
for at vinde Bremerkirkens hjælp til opbyggelsen af en dansk
kongemagt. Da Adam 1068 kom til Skaane, mødte han en
kong Svend, der havde strøget vikingekongen af sig, og som
var alene betænkt paa at give Bremerklerken det indtryk, at
han altid havde søgt at bruge sin kongemagt til kristendommens
og kirkens fremme, og altid havde været og særlig nu var
mægtig nok til at kunne yde den betydelige tjenester. Det
er ikke mærkeligt, at Adam kom tilbage fra sin rejse til
Skaane med den forestilling, at den danske konge altid
havde været den samme, som han syntes i 1068, at han
derfor, fremmed for Nordens historie som han er, formoder,
at som Svend tænkte 1068, saaledes havde han ogsaa handlet
tyve eller tredive aar tidligere.

Deri tager Adam imidlertid aldeles fejl, og det er hans
urigtige antagelse af et tidligere samarbejde mellem Svend
og Adalbert og de antydninger deraf, han anbringer et par
steder i sit værk, der har givet anledning til en kronologi
hos de ældre historikere, der lægger saavel skilsmissesagen
som samarbejdet mellem Svend og Adalbert langt tidligere
end rigtigt. Udgangspunktet for disse kombinationer er
fælles: det er efter Adams fremstilling klart, at det politiske
samarbejde mellem konge og erkebisp resulterer i et politisk
samarbejde mellem konge, erkebisp og kejser. Dehio og
efter ham Schmeidler tager til udgangspunkt, at samarbejdet
mellem konge og kejser tog sin begyndelse i Merseburg 1053,

1 Ghron. Rosk. ed Gertz: Script. Min. I, 21.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 11:16:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1931/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free