Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Norvin, Barthold Georg Niebuhr og den historiske kritik. I hundredaaret for hans død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
William Norvin.
thums in grader Erzählung dir verloren ist, so bringe aufs reine,
was sich historisch erhalten hat und sinne dann nach; alsdann,
wenn Du, bekannt mit dem Gång der Welt und der Geschichte,
mit aller Kraft der Phantasie schaust, wirst Du alles sich
ver-binden sehen.
I afhandlingen kan det følges, hvorledes den metode
udfolder sig, som med mesterskab er haandteret i Römische
Geschichte, hvis første to bind udkom 1811—12 efter at være holdt
som forelæsninger ved Berlins nygrundede universitet.
Fremstillingen bærer helt igennem præg af at være fremgaat af
udforskningen af de hovedpunkter, der var af væsentlig betydning og hvor
det syntes muligt at naa til et resultat, medens det rent sagnagtige
forbigaas eller refereres som sagn og digtning, der maa falde
udenfor historien. Prægnant udtrykkes det ledende synspunkt
i en sætning, der kan sættes som motto eller program for værket:
Fiir acht kann in der älteren Geschichte Roms nur der kurzesle
Begriff selbst gelten; jede Ausfiihrlichkeit ist verdächtig.
Det var bleven Niebuhr klart, at Livius’ fremstilling af
Roms ældste historie med dens stærke præg af national
historieskrivning, ved siden af megen god og paalidelig overlevering,
indeholdt mange beretninger, hvis farve maatte vække
mistanke og betænkeligheder, de mange livfulde og malende
skildringer af heroiske bedrifter, som ikke kan siges at finde deres
fulde forklaring ved henvisning til en retorisk stiliseren, der
skyldtes forfatterens personlige smag eller skolens indflydelse, og
endelig ikke sjældent nogle temmelig iøjnefaldende
kombinationer, der ikke kunde have nogen anden hensigt end at bøde
paa eller dække over manglende logisk sammenhæng. At Livius
har øst meget af sit stof af de romerske annalister er en
kendsgerning, som han ofte nok selv henviser til, og hvorom der
ikke kan tvivles; spørgsmaalet maatte da blive, om disse
forsvundne aarbøger virkelig kun havde berettet simple overleverede
kendsgerninger, som man efter al analogi dog maatte være mest
tilbøjelig til at vente, eller om allerede annalisterne havde
udpyntet deres beretninger og i bekræftende fald, hvorfra havde
de da hentet udsmykningen. Et sikkert instinkt førte her
forskeren ind paa et bestemt spör. Fortællingerne om mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
