- Project Runeberg -  Scandia / Band IV. 1931 /
163

(1928-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Norvin, Barthold Georg Niebuhr og den historiske kritik. I hundredaaret for hans død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niebuhr og den historiske kritik.

163

begivenheder og heltebedrifter i Roms ældre historie forekom
ham at have en rent digterisk episk karakter og desuden at
passe daarligt sammen med de forhold, hvori de i overleveringen
var stillet ind, og da det ikke var uden videre sandsynligt, at
annalisterne havde været episke digtere, laa den slutning nær,
at de for sig havde haft et sagnstof i en eller anden
digterisk form, hvori de gamle bedrifter var bleven fortalt eller
besunget.

Efter hin tids herskende opfattelse af, hvorledes større
episke digtninge var bleven til, var det ganske naturligt for
Niebuhr at antage, at der i Rom havde foreligget kortere
lyriskepiske digtninge af den art, som man dengang kaldte ballader,
hvori enkelte episoder eller bedrifter blev forherliget. Nu er
det overleveret, at man i Rom i ældre tid ved gilderne sång
saadanne sange til fædrenes pris, og Cicero beklager, at hin
gamle poesi er gaaet tabt. Om denne digtnings omfang og
karakter fåår vi intet nærmere at vide, og det er da Niebuhrs
hypotese, at den var saaledes episk præget, at den har indeholdt en hel
del stof, hvormed annalisterne har udsmykket deres i sig selv
noget tørre beretninger. Macaulay, der besad en nøgtern forstand
og tillige et vidt historisk syn, fattede stor interesse for denne
tanke og udtalte, at hvis det ikke var overleveret, at man i Rom
havde haft en art gammel heltepoesi, maatte man alligevel, i
analogi med forholdene hos alle andre kendte kulturfolk, anse det
for sikkert, at en saaden havde foreligget. Selv om man vil være
betænkelig ved at gaa saa vidt og maa fastholde overleveringens
noget vage og knappe karakter som udgangspunkt, saa maa man
erkende, at Niebuhr her utvivlsomt har anvist en vej, som
forskningen ikke senere har kunnet slippe bort fra, selv om
hypotesen siden stadig er bleven stærkt angrebet paa forskellig maade.

Teorien om den romerske balladepoesi var vel i formen
et tidsbestemt fænomen og har sine analogier i forklaringen paa
oprindelsen til anden episk poesi, ogsaa den homeriske, hvor
liederteorien en tid lang spillede en fremtrædende rolle, for atter
siden at blive forladt og forkætret, uden at dog det, man satte
i stedet var synderlig bedre begrundet; kærnen i Niebuhrs
hypotese lader sig ikke bortforklare: at vor overlevering indeholder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 11:16:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1931/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free