Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Norvin, Barthold Georg Niebuhr og den historiske kritik. I hundredaaret for hans død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
William Norvin.
et ikke ringe digterisk element, og at dette ikke lader sig
forklare paa anden maade end ved antagelsen af en gammel
digtning, hvis nærmere karakter ikke lader sig bestemme, men som
formodentlig har været korte sange, om hvis komposition man
ikke bør gøre sig for vidtløftige forestillinger. Enten er nemlig
stoffet i det os overleverede digteriske element af romersk
oprindelse, gamle myther og sagn, der er groet op om en kærne af
historiske begivenheder, som man har villet forherlige og
derfor har udsmykket indtil forvanskning, eller hvis
aarsagssammen-hæng man har villet forklare, eller stoffet er hentet fra fremmede
folk, hvilket vil sige fra grækerne. Selv om man nu vilde følge
dem, der vælger den sidste forklaring, kommer man dog til det
resultat, at der i Rom har eksisteret en art gammel poesi —
men altsaa med laant stof — som er gaaet ind i
historieskrivningen. Imidlertid kan de forsøg, der er giort paa at vise,
at det hele stof er græske laan, ikke betegnes som vellykkede, da
der altid bliver noget tilbage, som ikke vil passe og som forbliver
uforklaret. Snarere skulde man da konsekvent vælge den
udvej, at de ældste kendte digtere, navnlig Ennius i sit epos,
har opfundet det hele, saaledes som man ogsaa har villet hævde
den sælsomme paastand, at Iliadens digter eller digtere ikke har
forefundet nogen trojansk sagnkreds, men spundet det hele ud
af sig selv. En saadan antagelse strider for den romerske
litteraturs vedkommende mod overleveringen og lider iøvrigt
af en saadan indre psykologisk usandsynlighed, at den ikke
behøver at drøftes; hvor omfattende en digterisk skaberevne
man vil tiltro Ennius, bliver naturligvis et videnskabeligt
im-ponderabile, men at tillægge ham opfindelsen af alle eller de
fleste af de gammelromerske sagn maa dog vistnok siges
at vidne om ringe forstaaelse af hans digteriske og sjælelige
habitus.
I noget modificeret form er Niebuhrs hypotese atter
fremdraget og direkte godkendt af en af nutidens ypperste forskere
og fineste kendere af romersk historie, Gaetano de Sanctis, der
bestemt hævder, at en saadan gammel poesi har været til, med
den naturlige indskrænkning, at disse digte har været af ringe
omfang, ikke længere episke værker; Niebuhr har, siger han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
