Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Norvin, Barthold Georg Niebuhr og den historiske kritik. I hundredaaret for hans død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
William Norvin.
staltung der Ueberlieferung nicht statt Annalen vielmehr
Prätex-taten geschrieben hat; træffende siger de Sanctis om denne
bemærkning, at Mommsen riconosce egli stesso che abbiamo
qui in prosa un frammento d’ottima e originale poesia.
Det lader sig nemlig eftervise, at der blandt de
romerdra-mer, der har foreligget indenfor den ældste romerske poesi fra
Naevius og andre digtere, ogsaa har været et, der behandlede
Camillus’ bedrifter. Beretningen om, at Romerne dræbte nogle
af de Gallere, der var udsendt som forhandlere, og derved
krænkede folkeretten, giver skyldmotivet, hvorfor guderne
straffer med byens ødelæggelse og som Romerne soner ved
deres tapre udholdenhed under belejringen, hvorfra atter
guderne befrier dem ved en månd, der ved sine medborgeres nid
var jaget i landflygtighed, men som vendte tilbage for at frelse
sine landsmænd i nødens stund. Kan man end finde lighed
mellem Camillus i landflygtigheden og den krænkede Achilleus
i sit telt eller ved havbredden, der begge begynder med at nedbede
gudernes forbandelse over deres landsmænd og begge ender
med at vende tilbage og frelse deres utaknemmelige landsmænd,
saa kan det dog ikke gennemføres at forklare hele indholdet
af det tabte drama som laan fra græske sagnkrese. Bag ved
dette drama ligger tydeligt nok et sagn, der har haft til maal
at bortforklare det forsmædelige nederlag, og har grebet den
historiske skikkelse, der var knyttet til krigen om Veji og
denne stads erobring, der laa forud for gallerkatastrofen, for
at lade ham blive midtpunkt i den sagndannelse, der skulde
baade dække og belyse, hvad der var foregaaet. Det
usammenhængende og uorganiske i den digterisk farvede overlevering
viser, at ikke dramatikeren, hvor ufuldkommen hans teknik
end kan have været, har været den, der har skabt stoffet, og
betegnende nok har forskere, der tager afstand fra tanken om
et foreliggende episk formet stof, derfor set sig nødsaget til at
antage, at der har eksisteret flere dramer om Camillus’
bedrifter. Sandsynligst bliver det at antage, at annalisterne her
tillige har kendt en episk fremstilling, der naturligvis ikke
havde dramaets mere enkle struktur. Paa dette punkt har
saaledes Niebuhrs tanke ført til, at der er faldet skarpere lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
