Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter.
239
Ved denne Tolkning forklares paa naturlig Maade
saa-vel den sproglige Konstruktion som den indholdsmæssige
Sammenhæng; og naar vi i Stedet for det vage og dunkle
Udtryk »han vändt sig hele Danmark» kan sætte det mere
præcise og klare »han helede Landet», er Muligheden givet
for en Bestemmelse af de konkrete Forhold, hvorpaa
Indskriften tager Sigte. — Vi vil da vende vort Blik derhen,
hvor Danmarks Integritet var angrebet, og hvor der derfor
kunde være Grund til at gøre helt, hvad der havde faaet Skaar.
Fra Widukinds Saxerkrønike ved vi, at Henrik I 934
besejrede Kong Gnupa og gjorde ham skatskyldig. Af Svend
Estridssøns Beretning til Adam af Bremen erfarer vi, at
Sigerich (der er identisk med Gottorp-Stenens Kong Sigtrygg,
Gnupas Søn) blev berøvet Magten af »Hardegon», Svends Søn,
og i den store Olaf Tryggvasons Saga fortælles det, at Gorm,
Hardeknuds Søn, vandt Sejr over Kong Gnupa.
I min Bog »Svenskevældets Fald», har jeg søgt at vise,
at den Konklusion, man kan udlede af Beretningerne, er:
at Svenskeriget — efter Svækkelsen ved det af Henrik I
tilføjede Nederlag — ikke kunde modstaa det danske Angreb,
som af Kong Gorm og den danske Kongeætling Hardegunni
er blevet ført mod det kort efter: Gnupa er faldet, hans Søn
Sigtrygg er blevet fordrevet, og deres Bige er atter kommet
ind under Danmark.
Det er imidlertid sandsynligt, efter Meddelelser hos
Widukind m. fi., at der i de følgende Aartier jævnlig har
staaet Kampe om Grænselandet, ikke mellem Svenske og
Danske, men mellem Danske og Tyske, og at det for Nordens
Handel med Europa saa vigtige Landomraade da periodevis
har tilhørt Tyskerne. Trykket paa Danmark maa
herigennem have været kraftigt.
Saa længe den mægtige Kejser Otto herskede, har Kong
Harald dog ikke turdet indlade sig paa krigersk Modstand;
han har vel ogsaa været tilstrækkelig optaget af at tilegne
over de to lande» (DRM. I. Bind p. 29). Men at Affatteren med Ordene »og
Norge» skulde have ment: »og delvis Norge» ell. lign. tør dog betragtes som
udelukket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>