Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Lis Jacobsen.
sig og fæstne Magten i Norge; men da Erobringen heraf ved
970 var fuldbyrdet, og da Otto d. Store og hans myndige
Forvalter ved Nedre-Elben Herman Billung var død i 973,
har den danske Konge fundet Tidspunktet egnet til et
Fremstød. Det var til dette, han udkommanderede Haakon Jarl,
og det er herom, vi hos Thietmar af Merseburg fåår
Oplysninger, om hvis Paalidelighed der vistnok ikke er Gruad til
at nære Tvivl. Thietmar beretter, at Kejseren efter
Expeditionen til Buschuth (i Holland) 974 foretog et Togt til
Slesvig imod de oprørske Daner. Hvorpaa det hedder: »Da
Kejseren saa’, at hans Fjender havde besat Graven, der er
indrettet til Fædrelandets Forsvar, med Vaabenmagt, og
Porten, som kaldes Wieglesdor, indtog han mandigt — efter
Hertug Bernhards og min Bedstefader Grev Henriks Baad
— alle disse Befæstninger, og Kejseren anlagde en Borg i
disse Grænseegne og forsynede den med Besætning (urbem
unam in hiis finibus Cesar edificans presidio firmat*).
Det turde være indlysende, at Øjeblikket for Kong
Harald ikke da var til at rejse noget Monument, ved hvilket
han forkyndte, at han havde gjort Danmark helt. Og da
Indskriften beretter om den kort i Forvejen fuldendte Erobring
af Norge og saaledes sikkert ikke kan være affattet før 70’erne,
bliver Konklusionen, at den store Jelling-Sten maa være rejst
ved en senere Lejlighed. Hvilken denne Lejlighed er, derom
mener jeg ikke, der kan være Tvivl, naar man først er naaet
til Klarhed over, at Monumentet ikke kan være sat, mens
Kejser Otto sad inde med det for Danmarks Selvstændighed
saa vigtige Grænseland mod Syd. Løsningen fåår vi i et
fig. Kapitel hos Thietmar2: Kejseren holder i Foraaret 983
Rigsdag i Verona, og da har en af hans Stormænd Hertug
Bernhard maattet vende om paa Vejen til Mødet, »thi» —
1 Thietmar III. 6 (4).
2 Denne Løsning har jeg, med Henvisning til en senere Redegørelse
for Forholdet, nævnt i »Svenskevældets Fald» (1929) p. 50. Som Prof. Weibull
har gjort mig opmærksom paa, har Docent Sture Bolin fremsat samme
Opfattelse (Bolin, Skånelands Historia I. 1930, p. 155—56). — Jfr. ogsaa E.
Wadstein, »Namnet Danmark», 1919, p. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
