Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Lis Jacobsen.
efter) rigtig, saa er dermed givet en ydre Bekræftelse paa
Opfattelsens Holdbarhed: Stenen er jo da rejst en å to
Men-neskealdere efter Gorms og Tyres Død, og maa altsaa være
uden Forbindelse hermed 1.
II.
Det Monument, Kong Harald lod rejse ved Aar 983 i
Jelling, midt imellem de to mægtige Høje, er af helt
ene-staaende Art. Den mægtige tresidede Granitblok (Pl. I—III)
er paa den brede Forside opfyldt af Hovedindskriften,
indrammet af et Baandslyng, der foroven slutter i et prægtigt
(nu kun delvis bevaret) Topornament, der sammen med
Indskriften helt dækker Stenfladen. Med skolet Sans for
skulpturel Udnvttelse af Emnet er Forsiden forbundet med de to
smallere Sideflader, af hvilke den nordre har en stor
Figurfremstilling: en angribende Løve i Kamp med en Slange,
og herunder Indskriften om den danske Konges Erobring
af Norge, og den søndre bærer Fremstillingen af den
glorie-omstraalede Kristus, hvorunder Forkyndelsen om, at Harald
gjorde Danerne kristne. — Af ornamentale Enkeltheder skäl
fra Løvefiguren fremhæves den stolte Hovedtop, der ender i
et udfoldet Akantusblad, og den overdaadige Akantus-Hale,
et helt nyt Moment i nordisk Ornamentik.
Men hvad er egentlig ikke nyt? Jeg er nu gennem to
Aar med længere og kortere Mellemrum kommet tilbage til
Kong Haralds Jelling-Sten, og for hver Gång er den Følelse
i mig blevet stærkere: hvad er det dog for et Mirakel her
er sket?
1 En af Dr. Vilh. la Cour (i Sønderjyllands Historie, 1931, p. 279)
fremsat Formodning om, at Tilbageerobringen 983 af Danmark til Ejderen
skulde skyldes Svend Tveskæg — en Formodning, Forf. støtter paa
Hedeby-og Dannevirke-Stenenes Indskrifter — kan bl. a. af den Grund ikke
opretholdes, at Rune- og Sprogformer i disse Indskrifter viser, at Stenene ikke er
samtidige med Kong Haralds Jelling-Monument, men snarere maa henføres til
de Kampe, der fandt Sted omkring Hedeby ved Midten af 11. Aarh., jfr L. J.,
»Neuere dänische Runen-Forschung» (Forschungen u. Fortschritte VI, 1930,
p. 206 ff.). — Wimmers Tidsfæsteise (til omkr. 980), DRM. I p. 30, er uden
rationel Begrundelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>