Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter.
243
Dr. Johs. Brøndsted har i sit inciterende Skrift »Early
English Ornament» (1924) slaaet stærkt til Lyd for, at der
med den store Jelling-Sten indtraadte en ny Epoke i nordisk
Kunst. Medens Arkæologerne hidtil havde været stemt for
at betragte Jelling-Stenens Løve som et Exempel paa Sophus
Mullers berømte Jellingdyr paa det lille Sølvbæger fra
Nordhøjen anvendt i monumental Stil, skriver Brøndsted om
Løven paa Stenen: Denne Løve maa man ikke
sammenblande med Jelling-Stilens baandformede Dyr, »from which
it is widely different both in appearance and spirit»;
Jelling-Stenens Løve »introduces a new phase of style into
Scandi-navia’s heathen art-handicraft» (p. 284).
Forudsætningerne for denne nye Stil finder Brøndsted
i England, navnlig i de skulpterede Gravkors i Nordengland,
der giver et rigt Exempelmateriale baade paa Baandslyng og
»det store Dyr»; fra Sydengland skulde vi derimod have
faaet den i den nye nordiske Stil indkomponerede
Bladornamentik, der er fremmed for Nordengland. Senere har
Brøndsted i en Udsigt over Jernalderens Kunst (Nat. Mus. Aarbog,
1929, p. 31 f.) sammenfattet sin Opfattelse saaledes:
»I Slutningen af 10. Aarh. forsøgte den nordiske
Kunstner, under Indflydelse af hvad han havde set og efterhaanden
lært i England, at frigøre sin Kunst fra den stiliserede
Baand-form. Han blev nu i Stand til at tegne virkelige Dyrebilleder,
— det har f. Ex. Harald Blaatands Stenmester gjort, da han
ristede Løven paa den store Jellingesten».
Denne Opfattelse af den store Jelling-Sten er vistnok nu
den herskende. Der er imidlertid Synspunkter, som hidtil
ikke er gjort gældende, og som — saa vidt jeg skønner —
maa bevirke en Videreførelse af Brøndsteds Teori.
Vi har i Danmark fra ca. 800 til ca. 1100 — altsaa i
en Periode, i hvis kronologiske Centrum den store
Jelling-Sten maa placeres — over to Hundrede Granitmonumenter
med Runeindskrifter; man skulde da formode, at her om
nogetsteds var et Sammenligningsmateriale til at finde
Forudsætningerne for og Eftervirkningerne af vort
Runemindesmærke. En saadan Sammenligning har mig bekendt aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
