Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter. 263
idet jeg med Kock mener, at den af Wimmer foreslaaede
Ordfølge er kunstlet og den ældre af Rafn og Thorsen
hævdede den naturlige:
»Töfa læt görwa kunibl, Mistiwis döttir7 öft mödur sina,
kuna Haralds hins goda Gorms sunaR»,
d. e, »Tove (Nom.) lod gøre Mindesmærke, Mistives
Datter (Nom.) efter sin Moder (Acc), Hustru (Nom.) til
Harald den Gode Gorms Søn».
Alle Filologer har hidtil opfattet Nominativsleddene
som samhørende, altsaa kuna som Apposition til Tove,
Mistives Datter. Nu föreslåar Kock imidlertid at tolke Nom.
kuna som Apposition til den umiddelbart forestaaende Acc.
moöur. Til Forsvar herfor nævner Kock, at man i de fleste
Sprog fra gammel til ny Tid oftere bruger saadanne »frie
Appositioner» i Strid med de grammatiske Regler. Om denne
Brug i Oldnordisk skriver Nygaard (Syntax p. 72):
»Enkeltvis forekommer den uregelmæssighed, at appositionen sættes
i nominativ, uagtet det ord, som den er føjet til, staar i en
anden kasus, navnlig naar appositionen ved
mellemkommende ord er skilt fra hovedordet». Nygaard anfører ialt
tre Exempler, af hvilke det første ikke synes mig at høre
herhen *; i de to andre er Appositionen skilt fra Hovedordet,
som i fig. af Kock nævnte: »Viglundr åtti gra3an hest,
fifil-bleikan at lit, hestr beztr ok fegrstr». Det vil indrømmes,
at dette ikke kan samstilles med Sønder Vissing Stenens:
mö3ur sina, kiina Haralds, to Led der ikke vel kan tænkes
grammatisk samhørende.
Til yderlige Bekræftelse paa den ugrammatiske Brug i
Tove Mistives Datters Indskrift giver Kock en Del
Oplysninger fra Vulgærlatin, ældre og nyere Tysk m. m., som han
sammenfatter derhen, at »fri Apposition» er sjælden i
Normalprosa og stilistisk udformet Prosa, medens den
forekommer oftere i Samtalesprog og lign. Dagligsprog. Dette skulde
1 Sætningen (Nygaard anf. St.) lyder: »hann åtti två sonu, ok hét
an-narr Såmr, en annarr Eyvindr, vænir menn ok efniligir». Det sidste Led
lader sig jo opfatte som App. til Såmr og Eyvindr, saaledes at der ikke
fremkommer nogen grammatisk Anomali.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
