- Project Runeberg -  Scandia / Band IV. 1931 /
266

(1928-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266 Lis Jacobsen.

man derfor tillagde det nærmest staaende Substantiv (Tyre)
Epitetet — fattedes helt en historisk Realitet at knytte dette
Epitet til. Der dannedes derfor med Udgangspunkt fra den
nye Læsning — Tyre, Danmarkar bot — de mest
modstridende Fortællinger: efter en af disse havde Dronningen faaet
sit Hædersnavn, fordi hun havde reddet Landet fra
Hungersnød, efter en anden, fordi hun havde forsvaret Grænsen i
Nord og Syd, efter en tredje, fordi hun havde bygget den
store Vold imod Tyskerne. Den sidste Fortælling, som i
Aarhundredernes Tradition blev den sejrende, er af Lauritz
Weibull (Gottfreds och Thyres Danevirke, 1913, Hist. Tidskr,
f. Skåneland IV) og Kr.Erslev (Dronning Tyre og Danevirke,
Hist. Tidsskr. 1928) paavist at være i Strid med de
historiske Kendsgerninger; de første Fortællinger er længst af alle
erkendt som Opdigt.

Hvad Gorm angaar, har han som Konge — modsat sin
Kone — uden videre Krav paa en Hædersbenævnelse, der,
som Danmarkar bot, »Landets Helgører, Frelser», er et
almindeligt Hersker-Epitet (jfr Weibull i Scandia 1928 p. 200);
men dertil kommer, at den middelalderlige Tradition, der
beretter om Gorm som den store Folkekonge, og, vel at
mærke, ikke lader ham sejre over sine Fjender og vinde sig
nye Lande i al Almindelighed, men som nøjagtigt angiver
Navnene paa hans Modstandere, — denne Tradition kan
vises at bero paa historiske Kendsgerninger (se
»Svenskevældets Fald» 1929). Sagaens Meddelelse om Gorms Sejr
over Gnupa og Silfraskalli med disse Navnes korrekte
øst-nordiske Form, hvor Gniipa’s Existens og hans Riges Fald
er sikret gennem samtidige Runeindskrifter og Beretninger,
kan ikke være Fantasi. Gorm har uden Tvivl tilbagevundet
det af svenske Erobrerkonger besatte Landomraade ved
Hedeby: han har helet Landet, været »Danmarks Bod».
Dermed turde det være sandsynliggjort, at Gorms Sten som
senere hans Søns Kong Haralds er et i bestemt Anledning
rejst Sejrsmonument; og nyt Lys falder da over Anbringelsen
af de Dødes Navne paa Stenene.

Vi véd med fuldkommen Sikkerhed, at Harald rejste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 11:16:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1931/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free