Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Haralds og Kong Gorms Jellingmonumenter. 267
sit Monument »efter Gorm sin Fader og Tyre sin Moder»
mindst en Menneskealder efter deres Død, og med ligesaa
stor Sikkerhed kan vi paa Grundlag af Indskriften fastslaa,
at Formaalet med Stenen har været at berømme
Stenrejse-rens Bedrifter. Man maa da spørge: hvad har Hensigten
været med Nævnelsen af Forældrene? Det er ikke
fyldestgørende her at henvise til den overalt raadende Skik at
knytte sit Navn til Forfædrenes, thi denne giver os intet
Svar paa Gorms Nævnelse af Tyre, og begge Indskrifter maa
ses under fælles Synspunkt. Vi maa grave et Stik dybere.
Efter hedensk Forestilling — en Forestilling, der havde en
saa vital Styrke, at den overalt omformede og bestemte den
senere kristne Kultus (se J. P. Jacobsen, Manes) — var de
Døde, der levede deres Liv i Graven, forlenede med Kraft
til at give de efterlevende Held og med Evne til at volde
dem Skade. Og Navnet dækkede Navnebæreren. Derfor
betød Nævnelsen af de Døde ikke en passiv og kærlig
Mindelse, men en aktiv Indvien af Mindesmærket. Tyres Navn
paa Gorms Sten og Gorms og Tyres paa Haralds var
Monumenternes kraftigste Værn 1.
VI.
Ved den Redegørelse for Jelling-Monumentets
Forudsætninger, jeg her har fremsat, synes det mig, at der bliver
god Sammenhæng i Indskrifternes Text og i Historiens Gång;
det ene Led griber bekræftende ind i det andet. Herefter kan
det Stykke Danmarkshistorie, Monumentet omfatter, gengives:
I Jelling, Nord for Kongeaaen, havde Hardeknud, hans
Søn Gorm og dennes Søn Harald deres Kongesæde. Her laa
Templet og vistnok ogsaa Tingpladsen, flankeret af to
mægtige Høje — de største vi kender i Danmark. Naar disse
Høje er rejst, véd vi ikke saa nøje. De Udgravninger, der
1 I Stedet for Navnet kunde en Navnesubstitution anvendes: vedk.
Persons Titel, et dækkende Pronomen eller lign., se L. J., Eggjum-Stenen, p.
69—70. En saadan Substitution er brugt i Indskriften paa S. Vissing-Stenen,
hvor Tove kun nævner den Døde som Moder.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
