Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Plesner: Lübeck og Danmark ved Aar 1200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lubeck og Danmark ved Aar 1200.
145
handling af S. Nicolaikirken i Svendborg, den gamle fynske
Købstad midt i det rige og frodige Øhav. For denne Kirkes
Vedkommende har Dr. Vilh. Lorenzen allerede i 1911 helt rigtigt paavist en
stilistisk Forbindelse med de nordtyske Basilikaer i Lubecks
Omegn, i Eutin, Altenkrempe og Mølln, der lige saa rigtigt altid
grupperes i tæt Sammenhæng med den bevarede romanske Kerne i
Lubecks Domkirke1. Dr. Steenberg er helt klar over disse
Forhold; han har staaet overfor det forlængst anerkendte Slægtskab
mellem en stor dansk Kirke og Hovedkirken i den By, der paa
een Gång var Danmarks og Nordtysklands økonomiske
Hovedstad. Men desværre har han ukritisk anerkendt Dr. Lorenzens
besynderlige Datering, der sætter Opførelsen af S. Nicolai i
Svendborg til Aarene omkring 1240—50, da den »nordtyske Indflydelse»
allerede var gammel i Gaarde og saa smaat ved at blive
eneherskende. Dr. Steenberg har derfor ikke kunnet regne Svendborg
blandt denne Indflydelses Indfaldsporte 2. Derfor har han heller
ikke kunnet opfatte Lubecks virkelige Betydning.
S. Nicolai Kirke i Svendborg repræsenterer i sin nuværende
Skikkelse fire udpræget forskellige Byggeperioder3. Som den
ældste Del af Bygningen udskiller sig klart en treskibet, taarnløs
Basilika, i en arkaisk og helt upyntet romansk Stil. Det store
Kor er, i skarp Modsætning til selve Basilikaens Skibe, jpræget af
den overbroderende Mønstermuring der var paa Modén i den
romanske Stils allersidste Tid4. Den tresidede Korafslutning
repræsenterer den tredje Byggeperiode, den er typisk ung-gotisk,
medens Taarnet er bygget til, antageligt i det 15de Aarh. Dr.
Steenberg og hans Forgænger daterer faktisk Basilikaen og Koret
under eet, som om de var samtidige, dels efter Korets yngste
Stilelementer, dels efter Basilikaens Hvælvinger — der jo som bekendt
kan være saa meget yngre det skäl være end den Bygning de
overhvælver. Hvælvingernes Teknik og en Notits om, at Byen er brændt
1247 5 gør det sandsynligt, at de er sat op kort efter, men selve den
arkaiske Basilika maa vi helt og holdent datere efter dens egne,
og kun efter dens egne Stilelementer.
Dr. Steenberg har klart indset, at den sene Datering saa
evident modsiges af Basilikaens egen Stil, men han har valgt det
1 Vilh. Lorenzen: St. Nicolaj Kirke i Svendborg — i Svendborg Amts
Aarskrift 1911, p. 115 f.
2 St. Kap. V.
3 Gode Opmaalinger ved Magdahl Nielsen o. a. 1898 se Tgn. til ældre
nordisk Architektur IV S, 3 R p. 8 ff.
4 Ibid. p. 11, Beckett: Danmarks Kunst I p. 158.
5 Beckett: Danmarks Kunst I p. 161. Jeg kender ikke selve Notitsen.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
