Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Plesner: Lübeck og Danmark ved Aar 1200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Johan Plesner.
helt umulige Standpunkt ikke at forkaste Dateringen, men at
betegne Basilikaen som — et »forældet Anlæg», karakteriseret af
»gammeldags» Konstruktioner etc. \ Hverken han selv eller Dr.
Vilh. Lorenzen har andre Dateringskriterier fra selve Basilikaen
end netop Hvælvingerne og et lille dekoreret, helt ubetydeligt
Kapitæl, der paa een eller anden Maade er blevet anbragt paa en
Halvsøjle i det nordre Sideskib 2. Dr. Lorenzens Datering blev fremsat
under et populært Foredrag i Kirken, Dr. Steenberg har ingen
somhelst Grund haft til at tage den højtideligt.
De forlængst anerkendte Ligheder mellem Svendborg-Kirken
og Lubecks Domkirke — i Virkeligheden et Stilfællesskab kan nu
vurderes efter sin virkelige Betydning. Den fynske S. "Nicolai faar
ikke blot sin rette Datering derved, den kan ogsaa indordnes som
et værdifuldt Led i den lille Gruppe af nordtyske By-Kirker, hvis
hele Karakter og Historie viser, at den Arkitektur, de
repræsenterer er rent lybsk.
Svendborg, Eutin, Mølln og Altenkrempe, fire storstilede
Basilikaer, og dertil antageligt Aarhus Domkirke paa et ældre
Stadium af sin Bygningshistorie, grupperer sig stilistisk helt klart
omkring Lubecks Domkirke. Naar denne store, faste Gruppe af
Monumentalbygninger engang bliver studeret og behandlet saa
indgaaende som den fortjener det, vil vi rimeligvis alle erkende her
at staa overfor maaske den ejendommeligste Indsats i Nordens
Bygningskunst. Vi har heroppe ved Østersøen haft saa meget Epigoneri.
Vi er stolte af de elegante Virtuoser der især i den ældre romanske
Periode saa frit har valgt Teknik, Planer, Opstarter og dekorative
Motiver ud af Sydfrankrigs, Rhinlandenes og Norditaliens rige
Forraad. Vi hævder med Rette, at vore Kunstnere har udformet de
plastiske Enkeltheder med selvstændig Fornemmelse — selvom vi
vei næppe vilde føre Krig med Italien om, hvor disse Kunstnere
var født. — Overfor denne danske Rigdom paa virtuost benyttede
Motiver synes Lubecks Bearbejdelse af den romanske Stils
Opgaver baade fattig og nøgen. Men den præges helt igennem af
den særlige Monomani, denne Holden fast ved store Ideer, der er
ejendommelig for de store, skabende Bevægelser i Kunsten. Man
lægger ikke an paa, at hver Bygning skäl være forskellig fra de
foregaaende, tværtimod, man holder stædigt fast ved bestemte,
klart stillede Opgaver, som man, om og om igen, vender tilbage
til, i Værk efter Værk idet man stadigt paa ny gennemprøver alle
1 St. p. 140 f.
2 Bill. St. p. 139. Dr. Lorenzen omtaler desuden, Aarskrift 1911 p. 138
Basers og Pillers strenge Stil som »den romanske Søjleorden i Opløsning»!
De repræsenterer den mest arkaiskej lybske Murstensstil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
