Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Plesner: Lübeck og Danmark ved Aar 1200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Johan Plesner.
kvadratiske Grundrids. »Kuplernes» Række er Kirkens
Hovedrum i hvis Længderetning disse vældige Hvælvningsfag mødes i
Gjordbuernes aabne majestætiske Portaler. Mod Væggene tegner
sig de tilsvarende, vældigt opstigende Buer, oppe under hvis Zenith
Vinduerne har maattet rykke sammen, parvis. Storheden og
Vidden under Midtskibets høje lyse Himmelglober bliver levende
for os, idet hvert af disse Hvælvningsfag til hver Side under
Vinduesparrene aabner sig med to lave Buer ind til de to lave, mørkere
Sideskibsfag, hvert belyst fra eet lille Vindue. Set udefra, præges
Bygningen af samme Rytmes Ekko: de lave Sideskibe med deres
ubrudte Række af Vinduer i eens Afstand fra hinanden, det høje
Midtskib med dets fjerne Vinduespar \
Efter sin Oprindelse hører Systemet til ved Rhinen og i
Westphalen; paa lybsk Grund udvikler det sig antageligt uden at tabe
Kontakten med, hvad der skete i disse gamle Kulturlande.
Desværre kan jeg ikke gøre Rede for denne Baggrund 2 men maa
indtil videre indskrænke mig til en isoleret Betragtning af denne lokale
Gruppe af Værker, der for mig synes at have saa stærkt et Præg
af den Konsekvens hvormed man har arbejdet med selve
Systemets Hovedvirkning: den rumlige Rytme, der skabes af Forholdet
mellem Midtskibets store, lyse Hvælvingsfag og Sideskibsfagenes
lave, mørke Accompagnement.
Jeg har herved maaske i nogen Grad foregrebet
Redegørelsen for, hvordan selve Udviklingslinien maa tegnes indenfor
denne Gruppe af Monumenter. Det er et Antal af sene romanske
Kirker, vi skäl danne os et Overblik over. Det udefra givne
Da-teringsmateriale er svagt, som sædvanligt. Stilen giver vores
egentlige Kriterier, og vi maa da have Lov til at gaa ud fra den allerede
antydede Overensstemmelse med Tidens almindelige Tendenser,
dem der i Nordfrankrig allerede forlængst havde ført til et
Gennembrud for den nye Stil, som vi kalder Gotiken. Blandt de sent
romanske Kirker har vi Lov at antage saadanne for de yngste, hvor
Proportionerne fremhæver Højden og hvor Midtskibets store Vin-
1 Magdahl Nielsens Opmaalinger illustrerer Typen godt. Svendborgs
Midtskib har kun to Hvælvingsfag, samme Antal i Mølln og Altenkrempe, 3
Fag i Eutin, 4 i Lubeck, allevegne foruden Koret i Øst og eventuelt Taarnfag
i Vest (Eutin og Altenkrempe), se Henv. nedenfor.
2 Her blot den Bemærkn. at ogsaa i Ratzeburg er Domkirken bygget
efter det bundne System. De Ligheder, Dr. St. paapeger med Lubeck og
Danmark (s. 47 f.) er Detaljer, antageligt uden Betydning. Det vigtigste er den
fundamentale stilistiske Ulighed med Lubecker-Gruppens Arkitektur, Smlgn
Kruger: Land Ratzeburg p. 64 og 61 hvor Sokkelprofilen betegnes som det
eneste, der er fælles med Lubeck!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
