Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Plesner: Lübeck og Danmark ved Aar 1200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lubeck og Danmark ved Aar 1200.
149
duespar er vokset paa Bekostning af Sideskibenes smaa
Lysaab-ninger. I den lybske Gruppe af senromanske Basilikaer synes man
netop at kunne iagttage en udpræget Tendens til at gaa i Højden og
til at øge Størrelsen af Midtskibets Vinduer i Forhold til
Sideskibenes. Hvis vi ordner dem i en Række efter disse elementære Kriterier
og antager denne Række for den kronologiske, viser det sig, at de
øvrige Kriterier stemmer med denne førsøgvise Datering, ja synes
at bevise den.
Før jeg fremlægger min foreløbige Gruppering blot den
Bemærkning, at ingen af de bevarede Kirker i Lubecks Sphære kan
kaldes egentlig primære — Domkirkens Kerne selvfølgelig
undtagen. De andire afspejler kun for os en primær Udvikling, der
er tabt med det romanske Lubecks Ombygning i gotisk Tid. Den
Linie jeg i det følgende skäl skitsere maa derfor ikke antages at
gaa f. Eks. fra Svendborg til Eutin, derfra til Mølln etc;
Stilbevægelsen udgaar helt igennem fra forskellige, for Størstedelen tabte
Værker i selve Lubeck og herfra antageligt direkte ud til de
bevarede Monumenter, som ikke behøver at staa i noget umiddelbart
Forhold til hinanden. Til en Forstaaelse paa een Gång af hvor
intimt disse Kirker hører sammen og af, til hvilken Grad deres
Arkitektur øser af fælles, tabte Kilder, kan det tjene, at Svendborg
S. Nicolai saa at sige kun rummer Detailformer og Profileringer,
der er kendte fra Gruppens tyske Kirker, men at en Optælning af
Ligheder vilde føre til det Resultat, at der i Tal var omtrent lige
mange Overensstemmelser med hver af dem. Det er jo imidlertid
ikke ved en Statistik over Detaljer at man kan naa til en ægte
Gruppering; vi maa ind paa det væsentlige, Strukturen, den
levende Tendens i Retning af at skabe større Rum, rigere Lys.
Selve min Gruppering har unægteligt indtil videre et Præg
af Foreløbighed, især fordi jeg endnu ikke kender alle disse Kirker
af Selvsyn men for fleres Vedkommende er henvist til delvis
utilfredsstillende Billeder i de tyske Inventarieværker. For Lubeck
Domkirkes Vedkommende mangler vi det fulde Materiale til en
Undersøgelse af Forholdet mellem Sideskibenes og Midtskibets
Højder. Af de gamle Vinduer er kun to Par i Tværskibet bevaret.
Hvis vi kan regne med de foreliggende, omhyggelige
Rekonstruktioner * har Forholdet imidlertid været det samme som i
Svendborg, hvor Sideskibenes Vinduer ikke er ret meget mindre end
Midtskibets 2. I Eutin 3 aner man Begyndelsen til den Udvikling,
1 Bau- u. Kunstdenkm.; Baltzer u. Bruns: Lubeck III p. 23 f.
2 Ældre nord. Arch. IV 3, p. 9.
3 Haupt i Schleswig Holstein VI pp. 267, 587.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
