Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Albert Olsen.
Godsejerens Skifteret og Ret til Indfæstning gav
Bondens Liv et Usikkerhedsmoment og vanskeliggjorde en
Kapitalopsparing, der kunde være brugt til at rationalisere
Driften. Men hertil kom, at Proprietæren i Kraft af sin
Husbondret kunde chikanere en Bonde ud af Gaarden, selv om
han i Realiteten ikke havde forbrudt sig. Det er sandt, at
Bonden undertiden fik Rettens Hjælp mod Husbonden, men
tit aftvang denne Bonden saadanne Indrømmelser, at han
tabte sin Ret. Højesteret taler ikke sjældent om, at
Proprietæren har misbrugt Bondens Enfoldighed. I 1784, da
Højesterets Dommere i deres Voteringer talte friere end
tidligere, bliver en af Etatsraad Neergaards Bønder paa
Svenstrup Gods frakendt sin Fæstegaard, men Godsejeren har
»anmasset» sig noget Indbo, som han maa tilbagelevere.
Højesteretsdommer Feddersen omtaler Bondens Enfoldighed
og anfører at Vurderingen af Gaardens Besætning og Indbo
er sket aldeles i Favør af Etatsraaden. Hans Kollega Graae
gør opmærksom paa, hvor urimeligt det vilde være, hvis en
Proprietær, hvilket Øjeblik han vilde, kunde kræve en Bonde
for Skatter og Restancer, i saa Tilfælde vilde næsten
enhver Fæster blive sat fra Gaarden, men der kunde intet
Eksempel statueres paa Grund af Bondens Tilstaaelse ved
Birketinget. Denne Sag, siger Højesteretsdommeren, kan
være et beklageligt Bevis paa, hvorledes Proprietærer især i
Henseende til Udsættelse paa Gaarden, kan forurette deres
Bønder, endog med Rettens Assistance 1.
Selve Landboforfatningen, jeg mener hermed de
Næ-ringskaar, der bødes Bonden i Forbindelse med den
etablerede Retstilstand, var saaledes alt andet end betryggende.
Selv om der naturligtvis fandtes humane Godsejere og store
Forskelligheder i Kaarene fra det ene Gods til det andet,
kan dette ikke forrykke Billedet af hans Stilling i Samfundet.
Utrygheden maatte præge hans Sind og svække hans Lyst
til at give sig i Kast med tekniske Fremskridt. Et omend
svagt Værn mod Proprietæren havde han i den kollektive
Samfølelse, som hele det gamle Landsbyfælleskab skabte.
1 Højesterets Voteringsprotokol: 20/4 1784. Nr. 52, R. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
