Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde.
103
Midlerne var nærmest af passiv Art, en Slags Sabotage mod
en for vidt dreven Udbytning. Det er kun sjældent
Samholdet gaar over til direkte Aktion, men det sker dog, der
findes adskillige Eksempler paa »Sammenrotninger» og
»Oprør» og det sker, at en Bonde har truet Herremanden paa
Livet. Den Tugtelsesret, som denne i Henhold til Danske
Lov havde over Gaardmanden, bidrog til at udjævne Skellet
mellem Gaardmænd, Karle og Husmænd og gjorde
Solidariteten stærkere. Det gav ogsaa en blidere Indstilling over
for de Skarer af Betlere, der hærgede Landet. Man tog sig
naturligvis først og fremmest af Sognets egne efter meget
ringe Evne, men tænkte ogsaa paa de andre, blandt hvilke
befandt sig adskillige tidligere Gaardfæstere.
For den mandlige Ungdom kom, foruden de ikke alt
for straalende Fremtidsudsigter, Spørgsmaalet om
Soldatertjenesten. De mest velstillede Bondesønner kunde som Regel
købe sig fri, medens de fattige var saa godt som sikre paa
at skulle gaa Soldat.
Ogsaa i Landsbyernes Vider og Vedtægter sporer vi det
18. Aarhundredes strammere Kaar for Bondestanden. I den
af Kancelliet 1724 forfattede Bylov er Bestemmelserne om
Gilderne blevet strøget. Det hænger antagelig sammen med
den økonomiske og moralske Opfattelse, at Bonden burde
forhindres i at forfalde til Drikkeri og Udskejelser; paa Linie
hermed ligger Bestræbelserne for at udrydde Tobaksrøgere
og »Kaffedrankere» blandt Bønderne. Vi kan i flere Vider
fastslaa en Udvikling i Retning af at øge Herremandens
Indflydelse. Undertiden spores Præstens Deltagelse i Affattelsen,
saaledes i Rostrup, Aalborg Amt. 1.
Den idelige Opfordring til flittig at søge Guds Hus, som
1 Ponl Bjerge og Th. Søegaard: Danske Vider og Vedtægter I—IV,
sidste Bind ved P. Bjerge og August F. Schmidt. 1901—32. Cit. Danske Vider.
Her IV p. 232. Cand. mag. Riise Hansen gør mig opmærksom paa, at
Tidsbestemmelserne i Udgaven af Viderne er højst problematiske og i flere Tilfælde
urigtige, saaledes f. Eks. med Rostgaards Skraa, der ikke er fra 1680, men fra
o. 1720, ligesom den ikke er fra Frederiksborg Amt, som anført, men fra
Holbæk Amt. Upaalideligheden vanskeliggør i høj Grad en videregaaende
Konklusion uden større Specialundersøgelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
