Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde.
107
Det mere forstaaende Syn paa Bonden og de forskellige
Faser i denne Udvikling, saaledes som det fremtræder hos
Holberg og senere Forfattere, er et internationalt Fænomen,
nøje knyttet sammen med den Opfattelse, at hvad der var
til Gavn for Bonden ogsaa var det for Herremanden og
Fædrelandet. Omsorg med Bonden begrundedes oprindelig
ud fra Hensynet til Statens økonomiske Tarv og
Befolkningstilvæksten. Tydeligst træder dette frem i fransk Litteratur,
hvor vi allerede i det 17. Aarhundredes Slutning hos La
Bruyère finder en Opfattetse af Bonden, som i mangt og
meget er den samme som Holbergs. Men de samme
Problemer rejstes allevegne i Europa. I Østeuropa var Drøftelsen
af Bondens Stilling ogsaa paavirket af Forbindelsen med det
frie Bondeliv i Sverige. De polske Politikere, der saa Polens
Fremtid i Forbindelse med Sverige, søgte deres Støtte hos
Bønderne mod Adelen, en Politik paa Linie med den, som
Rusland med Held gennemførte ved Bondereformerne i
Polen 1864. Den polske Bondelitteratur var længere fremme
end den danske. Der fremkom saaledes et skarpt Indlæg
til Fordel for Bonden af Stanislav Leszcrynski, som stærkt
angreb Vornedskabets ødelæggende Virkninger og fremhævede
Frihedens Betydning for den personlige Dygtiggørelse.
Leszcrynski krævede Stavnsbaandets Ophævelse og Afskaffelse
af Hoveri samt Ejendomret for Bonden. Næsten samtidig
med danske Magasiners Drøftelser om Landboreformerne
rejstes Spørgsmaalet paa tilsvarende Maade i Polen i
Tidsskriftet Monitor 1,
Alle Aarhundredets største Penne havde »Humanitet»
paa Programmet, ligegyldigt, hvor forskelligt de stillede sig
til Oplysningsfilosofiens Materialisme. Et efter min Mening
godt Eksempel er Bondevennen Suhm, der væsentlig paa
Grund af Angrebene paa den aabenbarede Religion raser
mod Montesquieu, Voltaire, Helvetius og Rousseau. Han
mener dog nok, at satte Folk kan læse Lettres persannes
1 Jeg henviser her til mag. art Wistis Besvarelse af Aarhus Universitets
Prisopgave »Bondeproblemet i den polske Skønlitteratur», der med
Forfatterens og Universitetets Tilladelse velvilligst er stillet til min Disposition.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
