Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Albert Olsen.
og Emile, som han ellers regner til slette Bøger. Men, siger
han, hvor onde og slette de end ere, saa lærer man ofte
mere af dem, der tænker frit, end af dem, der tænker efter
en Snor og ej tør vige fra deres Landsmænds Sætninger.
Naar man først er fast i Principerne, saa skader det ej at
læse slige Bøger. Thi baade forekommer en og anden artig
Tanke, saa og kan man erfare, hvad Argumenter det er
muligt at frembringe mod Sandhederne, og hvor svage de
er. Desuden, slutter han, er ikke alle disse Skribenter lige
dristige og skamløse Trods alle Betænkeligheder gik
Opfattelsen af Bonden som et misagtet Lem af Samfundet og
Læren om de naturlige Rettigheder sin Sejrsgang ogsaa i
ikke rationalistisk indstillede Kredse.
I sidste Halvdel af Aarhundredet virkede Rousseau og
Myten om den norske Odelsbonde i skøn Forening til at
skabe en Bondeforgudelse, der ofte gav sig besynderlige
Udslag. Det er forøvrigt morsomt, at samtidig med den
danske Forgudelse af Odelsbonden, sættes der i Norge
kraftige liberalistisk prægede Angreb ind paa Odelsretten, »denne
den norske Almues Afgud, hvis Tilbedelse har foraarsaget
mangen en paa dens Alter ofrende Families
Ødelæggelse» 2. Odelsbønderne fik Ret til Opdeling af deres Gaarde
ved Forordning af u/a 1769 og under Struense kom der en
følelig Indskrænkning af Odelsretten. Allerede Holberg
og Pontoppidan havde fremhævet, at denne var generende
for Bondens Selvbesiddelse. Oeder indberettede fra sine
Rejser i Norge, at den, der søgte de norske Indbyggeres
Frihed og Fortrin i Odelsretten tog Fejl, deres sande
Fortrin bestod i, at de var umiddelbare Undersaatter af Staten
eller Kongen 3. Dette forhindrede dog ikke, at Edvard Storm
i 1778 kunde synge:
Ja Odel, Norges Ziir og elskte Skytsgudinde,
Hvor er en Ædelsten af dens Værdi at finde,
1 P. F. Suhms Skrifter 10—14 p. 369, 392, 393, 395, 402, 403. Kbhvn 1793.
2 H. Arentz: Grundlegning af den fornuftige norske Patriotisme, p. 44
ff. Bergen 1787.
3 Privatarkiver. Bregentved. Sager vedr. Norge. 1733—73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
