Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Albert Olsen.
knyttet sammen med Godsejerhad. I Niels Klims Rejse
giver han kun dem, der har fast Landegods, Sæde i Regentens
Raad — den, der intet saadant ejer, anser ikke Landet som
et Fædreneland, men ligesom Rejsende anser en Kro, siger
Holberg. Hans Uvilje er nærmest rettet mod dem, der paa
Embeds Vegne og som Herskabets Repræsentanter
mishandlede Bonden, selv om han gaar ind for dennes Frihed over
for Herskabet inden for visse Grænser. I Jeppe paa Bjerget
er jo Moralen at:
af dette Eventyr vi kære Børn kan lære
at ringe Folk i Hast at sætte i stor Ære
ej mindre farligt er end som at trykke ned.
Holberg var som Godsejer eller som Universitetsprofessor
ikke blødsøden over for sine Bønder. Han stemte ikke i
sine Vota for at give en Bondekarl fra Universitetsgodset
Frihedsbrev, hvis der ikke forelaa et absolut akceptabelt
Grundlag. Men han ønskede, at Bønderne skulde have det
godt, og han færdedes blandt dem. I Don Ranudo de
Coli-brados skildrer han den sunde livskraftige Bonde, hvis største
Fornøjelse er at se Jorden bære Frugter, Hustruen faa
Børn og disse vokse op. I et Epigram (164) fortæller han
om Bøndernes Glæder. De arbejder ikke mere end
Haand-værksfolk, gifter sig tidligere end Formuende »hvorudover
Frugterne af Bøndernes Giftermaal ere Børn, saa ere tit
Frugterne af fornemme Ægteskab Horn». Bøndernes
Herligheder er store og har deres Oprindelse i nogle af
Ulighederne saasom Bondens bestandige Arbejde, som man
kalder Trældom. Man kan roligt uden at gaa Holberg for
nær sige, at dette Lysmaleri mere er Udtryk for en Stemning
eller et Ønske end et virkeligt Billede af Bøndernes Liv paa et
Gods, heller ikke Holbergs eget. Men af størst Betydning har
vel det Indtryk været, Holberg gav sin Samtid i Komedierne,
hvor han tegnede en Række Bondetyper, der viste Bonden som
paa sin Vis enfoldig og uoplyst, men i Besiddelse af baade sund
Fornuft og Intelligens, fuldt ud værdig til at betragtes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
