Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde.
109
eller at Tyge Rothe 1788 docerede, at Odelsret ikke maatte
opgives for Finans samtidig med at han fordrede det danske
Bøndergods udleveret til fri Disposition for Godsherrerne!
Foruden den Litteratur, der knytter sig til den politiske
Linie, som har sit Udspring i engelsk Statsret, fransk
Oplysningsfilosofi og Rousseau, behandledes Bondens Stilling
imidlertid ogsaa af en Række Forfattere, som nærmede sig
Bonde-spørgsmaalet fra et rent økonomisk eller landbrugsteknisk
Synspunkt. Til disse kan ogsaa henregnes Holberg, der er det
18. Aarhundredes første danske nationaløkonomiske Forfatter.
Det er her, vi finder de vægtigste Indlæg. Hertil kommer
endnu en Gruppe, som repræsenterer en afgjorte Reaktion;
i den findes Otto Lütken, Andreas Schytte, samt en Række
Godsejerskribenter med megen Skrivelyst, men lidet Indhold.
Det er Holberg, der introducerer Bonden i den danske
Litteratur, — jeg ser bort fra de sørgmodige Skillingsviser,
som florerede fra sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede.
Hvo der elsker sig selv, siger Holberg, handler vel mod sin
Bonde 2. Han har hermed præciseret, at Interesse for Bondens
Vel samtidig var til Godsejerens og Statens Fordel. I Epistel
49 hævder han, at en af Naturen slet Jord, der drives af en
duelig Bonde, er bedre end en god, som besiddes af en slet
og forsømmelig. Sammesteds karakteriserer han Agerbruget
som det naturligste og eneste ubetingede nyttige Arbejde,
der har været anset som saadant i alle sunde og naturlige
Tidsaldre. Derfor skal man hjælpe Bonden, men ikke
forvænne ham. Det er en afgjort økonomisk fysiokratisk
Betragtning. Holbergs Grundsyn er, hvad der er til Gavn for
Landbruget, hvortil saa knytter sig et humant Syn paa den
Befolkningsklasse, som ópretholdt Landets Velstand. I
Dan-mark-Norges Beskrivelse Kap. 7, hvor han kalder Ophævelse
af Vornedskabet for den største Zirat i Frederik IV’s Krone,
fremhæver han, hvor megen saadan Trældom stred mod
kristen Lærdom. Hos ham er en vis Bondevenlighed ikke
1 Tyge Rothe: Om nogle Danmarks og Norges Fordringer til hinanden.
p. 32.
2 Epigram 164.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
