Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Albert Olsen.
snarere hjælpe til dets Aftagelse Det var først i 1740’rne,
at Forstaaelse af, at Landbruget ikke forbedredes ved at
holde Bonden i Uvidenhed og Fattigdom, trængte frem inden
for Kollegierne.
Frigørelsesbevægelsen sejrede i sidste Halvdel af
Aar-hundredet, da Forudsætningerne forelaa gennem den
Højkonjunktur for Landbruget, som fra ca 1740 satte ind —
her som andetsteds i Europa. Jeg gør opmærksom paa,
at Savoyen havde sin »Frigørelse» allerede i 1760’erne,
at Livegenskabet ophævedes i Baden 1783, at Josef II’s
Reformer, der gjorde Bonden fri, faldt paa samme Tid som
i Danmark, at man samtidig i Preussen naaede frem til
Frigørelse af Bonden paa Domænegodserne, at
enclosure-Bevægelsen i England først satte ind med stor Kraft i
Slutningen af Aarhundredet, og at mainmortable Forholdet i
Frankrig afskaffedes 1777. Hertil kom saa Hensynet til den
Forøgelse af Befolkningen, der fandt Sted i Europa, godt
50 Millioner i det 18. Aarhundrede, og som krævede
Skabelsen af Muligheder for Produktionens Vækst.
I Danmark begyndte denne Linie med Moltkes Plan
af 1746, hvori han omtaler Landbrugets slette Tilstand og
anfører, at Landet med en bedre Dyrkning kunde give det
dobbelte Udbytte. 1757 nedsattes den første
Landbokommission, hvis Resultat var tre Forordninger om
Fællesskabets Ophævelse. Derpaa fulgte Fdg. af 15/s 1761, der,
hvis den var blevet realiseret, praktiskt talt vilde have gjort
det af med Oprettelsen af Selvejergaarde. Det skete imidlertid
ikke, idet Kronen for at skaffe Penge til de St. Germainske
Hærreformer maatte sælge løs af Krongodset, hvoraf en Del
netop købtes af Bønder. Dernæst følger Reverdils Krav om
Reformer og Frigørelse, Stampes Betænkning af 1/io 1767,
hvori han fremhæver Betydningen af mere Frihed for Bon-
1 Danske og Norske Deliberationsprotokol til Projektprotokol L. A.
Kommercekollegiets Arkiv R. A. p. 121 ff og 175 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
