Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde.
115
den i Relation til Folkemængden; i 1757 havde han gjort
opmærksom paa den selvstændige Bondes langt større
Indtjeningsevne end Fæstebondens. En Kommission af 1767 viser
store Divergenser med Hensyn til Maal og Midler for
Reformarbejdet. I Generallandvæsenskollegiets Instruks af 15/* 1768
berøres foruden driftstekniske Spørgsmaal tillige Bondens
Forhold til Gaarden. Det hedder bl. a: intet kan give en
Bonde mere Mod og Lyst til at stræbe end den Vished, at
hans Arbejde ogsaa kommer ham selv og hans Arvinger til
Gode, hvorfor man skal undersøge Mulighederne for at gøre
ham til Arvefæster eller Selvejer. Baggrunden herfor maa
ses i det allerede paa adskillige Godser heldigt paabegyndte
Reformarbejde og i den Oprettelse af Selvejergaarde, som
fandt Sted ved Bortsalg af Krongodset. Ved Fdg. 6/s 1769,
hvorved der træffes Bestemmelser om frivillig Fastsættelse
af Hoveriet, anføres, at derved forbedres Landvæsenet og
Agerdyrkningen, »der for en stor Del er Grund til Rigets
øvrige Fordele», og Fdg af 13/ö 1769 om Selvejerbønder præges
af samme — fysiokratiske — Tankegang. Som en naturlig
Konsekvens fulgte Fdg. af 6/6 1769, der fastsatte Straf for
dem, der ødelagde eller havde ødelagt Bøndergaarde.
Der gaar gennem denne Lovgivning — i Traad med
Bestemmelsen fra 1740 —, som ophævede en 1731 given
Till-ladelse til under visse Omstændigheder at nedlægge
Bøndergaarde, en ganske bestemt Linie, nemlig Opretholdelsen af
Bondegaarden som et fast Led i det danske Landbrugs Drift;
det er vel ikke mindst Stampe, som har givet dette Synspunkt
en mere prægnant Udformning. Men under Struenseperioden
kom det ud for den eneste alvorlige Rystelse, da Oeder blev
Medlem af Generalvæsenskollegiet af 1770. I en Opsats af
12 December 1770 siger Oeder, at der ikke bør gives en ny
Forordning, da Maalet er Bondens Frigørelse, og naar han
staar som fri Kontrahent, behøver han ingen Beskyttelse.
Indtil dette var sket, skulde Hoveriforholdene ordnes gennem
Amtskommissioner1. Men allerede 19. December fastslog
1 Landvæsens Arkiv Journaliserede Forslag. No 936. B. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
