- Project Runeberg -  Scandia / Band XII. 1939 /
124

(1928-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

Albert Olsen.

Huusfeld, hvor uheldigt det var ikke at skelne mellem Hoveri
og Vornedskab og foreslaar Bibeholdelse af Stavnsbaand
med Udelukkelse af Vornedrettigheder for Proprietærerne \
og Philocosmus foreslog, at Sognepræsternes Skoler burde
være Agerbrugsskoler2. Efter Philopatreias (Bie), en ganske
vist alt andet end paalidelig Kilde, maa det have kostet
Præsterne stort Arbejde; han har kendt een, der slet ikke
kunde tale et sundt Ord i nogen Videnskabernes Del, men
paa et Haar vidste, hvor mange Korn en topmaalet og en
strøget Skæppe indeholdt3. Hertil kommer saa Krav om
juridiske Reformer 4, i 1780’erne gentaget med Styrke
navnlig af Bang og Martfeldt5.

Vi har set, hvorledes der i denne, væsentlig teknisk
prægede Literatur gror en Forstaaelse op af, hvad der
hæmmer Bønderne i at være lige med andre Stænder, og denne
Opfattelse svækkes ikke, fordi en Huusfeldt mener, at
Bonden er for enfoldig og udiciplineret til at staa paa egne Ben,
fordi en Fleischer tvivler om Bondens »Tænkekræfter», eller
en Hofman ser Aarsagen til Bondens Ruin i dovne Kvinder,
Brændevin og Tobak. Forøvrigt er det selv for Samtiden
svært at svare paa, hvorfor Jeppe drikker. Nogle tror, det
skyldes Fattigdom. Men i Jeppe paa Bjerget siger Sekretæren,
at naar Bønderne har noget, drikker de desmere. Den
bondefødte Kristen Sørensen Testrup mener det samme.
Tidligere, siger han, da Skatterne ikke var saa trykkende,
drak Folk, nu har derimod Armod og slet Tilstand taget
Modet fra dem, saa de ikke dobler og drikker mere6. At
Bonden var overtroisk, troede paa Hekse og Spøgeri7 kan
næppe have nedsat ham i de øvrige Stænders Agtelse, det

1 Huusfeld: Patriotiske Breve til adskillige, p. 39—41. Kbhvn 1771.

2 Philocosmus: Betænkningen over adskillig vigtig Materier p. 10. Kbhvn

1771.

3 Philopatreias trende Anmærkninger p. 33—34. Kbhvn. 1770.

4 Bibliotek for nyttige Skrifter I p. 26 ff. Kbhvn. 1772.

5 Bang: Afhandling om Bondestanden i Danmark p. 60. Kbhvn. 1786,
og Statistisk, juridisk og literarisk Bibliotek IV p. 17 ff. Kbhvn. 1795.

6 Samlinger til jysk Historie II p. 23.

7 Nils Blicher: Topografi over Vium Præstekald 1795. p. 132. Kbhvn. 1924.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 11:17:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1939/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free