Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens S}rn paa den danske stavnsbundne Bonde. 125
var de nemlig ogsaa. Selv en Mand som Professor Hans
Gram bar ingen Tvivl om Spøgeriernes Mulighed. »Alene
dette siger jeg, og har for længe siden resolveret derved at
blive, at saa længe det behager Gud saa megen sjelden og
sparsommelig at tillade deslige Geniis et Dæmoniis at forøve
deres Spil, saa længe er det ogsaa bedst, at vi andre beholde
vores Troe og Raisonnements for os selv» 1. Man var naaet
til Erkendelsen af Millieuets Betydning for Bonden, der var
et Menneske som alle andre. I Oeconomisk Magasin kræver
Heitmann friere Bønder, og Frederik Lütken fastslaar, at der
uden Tvivl ingen anden Forskel er mellem Mennesker og
Mennesker end den, Omstændighederne og Loven gør 2. Og
endelig kommer 1759 Tyge Rothes: Kongens og Hyrdens
Søn er hinanden lig i det Øjeblik, da de først ser Lyset.
Opdragelsen alene gør den ene skikket til Sceptret3.
Snee-dorff fortsætter med Menneskeliggørelsen af Bonden. Han
staar kun tilsynsladende paa samme Stade som Holberg,
naar han ikke kræver fuldkommen Frihed for Bonden, idet
han kun ønsker sig en Begrænsning saa længe, til Bonden
er kommet til at elske den Stand, han tilhører 4. Ustandselig
docerer han, der er stærkt fysiokratisk præget, Bondens
Betydning. Saalænge Bonden ikke har Frihed og sikret
Ejendom, siger Sneedorff, kan han ikke blive det, han bør
være. Lyksalige Lande, hvor man ikke hører de falske
Grunde, med hvilke ildesindede Folk prøver at overtale
Prinser og Ministre til at tro, at Armod og Trang opmuntrer
til Arbejdsomhed 5.
Men ogsaa i Tidens Ikke-Faglitteratur behandles Bonden
nu som Menneske. Thura indfører ham ved Hoffet med
en Undskyldning 1721:
dog mit Øre maatte høre
kære sig, hvad Brems dig stak
1 Breve fra Hans Gram 1685—1748 p. 280. Kbhvn 1907.
2 Danmark Norges oeconomiske Magasin I p. 35 og IV p. 21.
3 Tyge Rothe: Tanker om Kærlighed til Fædrelandet p. 124. Kbhvn. 1759.
4 Sneedorff p. 88 ff 31/i og 4/2 1763.
5 Se bl. a. anf. Skr. 69—70, 197, 274, 301; for yderligere Henvisninger
se K. F. Plesner : Jens Schelderup Snedorff. Kbhvn 1930.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
