Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens S}rn paa den danske stavnsbundne Bonde.
131
selv Forvalteren, for hvem Bønderne før kun syntes stumme
Lastdyr, udtaler nu, at han elsker dem. (Vor Baron har
lært mig, at de kan elskes uden Tab). Ogsaa Lystspillet
»Bondedyd» (1782) af Wedel Jarlsberg er karakteristiskt for
Tiden. Bonden bliver her placeret som et Væsen, Herren
prygler for at give Lejlighed til Eftertanke.
Med Guldbergperiodens Ophør 1784 vælder det ind med
Skrifter om Bondespørgsmaalet. De fleste Forfattere var
Dilettanter eller interesserede Godsejere, dog fandtes der ogsaa
en Del nationaløkonomiske Skrifter af noget bedre Kvalitet.
Gæde fremfører, at det vilde være til Proprietærernes egen
Fordel, hvis de uddelte Bønderne’s Agre og gjorde dem
til Selvejere, og henviser til de gode Resultater paa de
kongelige, Bernstorffske og holstenske Godser. Han er ellers stærkt
liberalistisk præget, Tilhænger af fri Kornhandel og lav
Arbejdsløn 1. Hennings skriver, at fornuftige Statsmænd ikke
mere nægter, at man ikke kan tænke paa Velstand i et Land,
saa længe der endnu er Spor af Livegenskab tilbage. Han
ønsker som Fabricius og Gæde en langsom Reformeren,
men er i Modsætning til disse ikke Tilhænger af for billige
Konsumvarer 2. Tyge Rothe repræsenterer en underlig
Blanding af Romantik, Montesquieusk Lærdom, Fysiokratisme og
kras Godsejerrealisme. Ringe Mand i Staten, skriver han, skal
Daglejere og Folk uden Husstand være, men Bonden, lad
ham blive enten Odeismand eller Odelsbonde eller lad ham
blive Pagter. Ja, min Mand, du Bonde! Vel skal du leve,
have tilovers for rejsende Gæst, anstille vakkert Værtskab
ved Barsel og Bryllup, holde Julen højt3. Han vil bevare
Godsernes store Jordlod, som »vi eller vore Børn» skulde
se dyrket ved Forpagtere eller hans lejede Arbejdere, hvori-
1 F. J. Gæde: Patriotiske Oplysninger om Handelens og alle
Næringsvejernes Hinder og Forfremmelse II p. 407—8. Kbhvn 1787.
2 Ang. Hennings: Uber die wahren Quellen des Nationalwohlstandes
etc. p. 46 ff. Copenhagen und Leipzig 1785.
3 Tyge Rothe: Vort Landvæsenssystem som det var 1783. I p. 88—89.
Kbhvn 1785.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
